Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Uku Suviste vandt Eesti Laul 2020 med sangen What Is Love

Uke Suviste vandt Eesti Laul i 2020 og prøver lykken igen i år
I aften: Estland tager hul på Eesti Laul 2021 første semifinale


Dato: 18. februar 2021
Kilde: eurovision.tv
I aften er Estland klar til at tage hul på deres nationale grandprix, Eesti Laul 2021, der afvikles med to semifinaler inden finalen den 6. marts. Første semifinale er i aften torsdag mens anden semifinale er på lørdag.

Estland - Eesti Laul 2021 - Første semifinale - Kl. 18:30 på ERR

Estlands bidrag til Eurovision Song Contest 2021 i Rotterdam bliver vinderen af Eesti Laul 2021, der afholdes med to semifinaler samt finale den 6. marts. Uku Suviste, der skulle have deltaget i Eurovision 2020 med sangen What Is Love, deltager i konkurrencen igen i 2021 i anden semifinale på lørdag.

Startfeltet for den første semifinale torsdag ser således ud:

1. Tanja: "Best Night Ever"
2. Hans Nayna: "One By One"
3. Wiiralt: "Tuuled"
4. Kea: "Hypnotized"
5. Andrei Zevakin & Pluuto: "Wingman"
6. Karl Killing: "Kiss Me"
7. Nika Marula: "Calm Down"
8. Egert Milder: "Free Again"
9. Tuuli Rand: "Üks öö"
10. Koit Toome: "We Could Have Been Beautiful"
11. Kristin Kalnapenk: "Find A Way"
12. Ivo Linna, Robert Linna, Supernova: "Ma olen siin"

Der er i aften gensyn med Koit Toome, der allerede har repræsenteret Estland to gange i Eurovision, nemlig i 1998 med sangen "Mere lapsed" og i 2017 i en duet med Laura i sangen "Verona". Og derudover kan vi nikke genkendende til Ivo Linna (vinder i 1996 sammen med Marja-Liis Ilus) og Tanja (vinder 2014).

Eesti Laul 2021 sendes fra Saku Suurhall i Tallinn og har Tõnis Niinemets og Grete Kuld som værter.

De tolv bidrag skal kæmpe om seks pladser i finale; fem bidrag bliver valgt efter en kombineret afstemning med 50% telefonafstemning og 50% fra en jury. Det sjette og sidste bidrag vælges af tv seerne efter en anden afstemningsrunde.

Programstart kl. 18:30 - du kan følge med her...

Links: Estland

Opdateret d. 19.2.2021