Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Melodifestivalen: Charlotte Pirelli og Tusse er klar til finale

Melodifestivalen tredje delfinale: Alvaro Estrella og Klara Hammarström i opsamling
Sverige: Charlotte Pirelli og Tusse er klar til årets finale


Dato: 21. februar 2021
Kilde: eurovision.tv
Lørdag aften fik vi afviklet den tredje af årets fire delfinaler i Melodifestivalen 2021; syv bidrag dystede om to finalepladser og to pladser i Andra Sjansen. Charlotte Pirelli og Tusse er klar til finale.

Lørdag aften blændede SVT op for det tredje af seks tv shows i Melodifestivalen 2021, denne gang med Christer Björkman og Jason Diakité som værter. På grund af corona pandemien sendes showet fra et mindre studio 'Annekset' i Globen - og det sendes uden publikum.

Syv bidrag dyster i hver af de fire delfinaler om to pladser i den store finale - og derudover er der to pladser i opsamlingsfinalen 'Andra Chansen' på spil. Alle afstemninger er rene publikumsafstemninger, der kan stemmes enten via en app eller via telefon. Først i finalen vil en række juryer blive indblandet i afstemningen (50 jury / 50% seer afstemning).

Startfeltet i tredje delfinale af Melodifestivalen 2021 så således ud:

• Charlotte Perrelli – "Still Young"
• Emil Assergård – "Om allting skiter sig"
• Klara Hammarström – "Beat Of Broken Hearts"
• Mustasch – "Contagious"
• Elisa – "Den du är"
• Alvaro Estrella – "Baila Baila"
• Tusse – "Voices"

I første afstemningsrunde blev to sange sorteret fra - det var Mustasch med Contagious og Elisa med Den du är.

Og i anden afstemningsrunde stod det klart, at de to finalepladser går til Charlotte Perrelli med Still Young og Tusse med Voices, mens Klara Hammarström og Alvaro Estrella må en tur omkring 'Andra Chansen'. Emil Assergård måtte således også forlade konkurrencen.

Det samlede program for Melodifestivalen ser således ud:

6. februar: 1. delfinale
Værter: Christer Björkman & Lena Philipsson

13. februar: 2. delfinale
Værter: Christer Björkman, Anis Don Demina & Oscar Zia

20. februar: 3. delfinale
Værter: Christer Björkman & Jason Diakité

27. februar: 4. delfinale
Værter: Christer Björkman, Per Andersson & Pernilla Wahlgren

6. marts: Andra chancen
Værter: Christer Björkman & Shirley Clamp

13. marts: Finalen
Værter: Christer Björkman, Måns Zelmerlöw & Shima Niavarani

Links: Sverige

Opdateret d. 21.2.2021