Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Ermal Meta er fortsat i førertrøjen i Sanremo Festival 2021

Hvem vinder Sanremo 2021? Og hvem bliver Italiens repræsentant i Rotterdam?
I aften i Italien: Fjerde aften af Sanremo Festival 2021


Dato: 5. marts 2021
Kilde: eurovision.tv
Sidste år vandt Diodato den årlige Sanremo Festival 2020 med sangen Fai Rumore. Nu skal Italien finde hans afløser, og som sædvanlig bliver Sanremo afholdt over fem aftener i træk; første show rullede over tv skærmene tirsdag og der er finale lørdag.

Den 71. udgave af Sanremo Festivalen afholdes i Teatro Ariston i den norditalienske kystby San Remo med Amadeus og Rosario Fiorello som værter. 26 sange er udvalgt til at deltage i hoved konkurrencen Campioni. Det hele foregår over fem aftener fra den 2. til den 6. marts, og vinderen vil blive tilbudt at repræsentere Italien i Eurovision 2021.

Tirsdag og onsdag blev vi præsenteret for de 26 bidrag i hovedkonkurrencen (Campioni), ligesom de otte deltagere i talentkonkurrencen (Nuove Proposte) fremførte deres bidrag. Og torsdag havde de 26 deltagere i hovedkonkurrencen så lejlighed for at præsentere sig sammen med gæsteartister med udvalgte sange, der tidligere har deltaget i Sanremo Festival.

Læs også: Sanremo Festival første aften
Læs også: Sanremo Festival anden aften
Læs også: Sanremo Festival tredje aften

De 26 alternative bidrag blev bedømt af en jury bestående af aftenens orkester og kor, og det gav følgende top ti resultat:

  1. Ermal Meta – "Caruso"
  2. Orietta Berti – "Io Che Amo Solo te"
  3. Extraliscio feat. Davide Toffolo – "Medley Rosamunda"
  4. Willie Peyote – "Giudici Universali"
  5. Arisa – "Quando"
  6. Måneskin – "Amondoti"
  7. Annalisa – "La Musica è Finita"
  8. Max Gazzè & La Trifluoperazina Monstery Band – "Del Mondo"
  9. La Rappresentante di Lista – "Splendido Splendente"
  10. Ghemon – "Medley"
I den sammenstillede afstemning for de første tre aftener ligger Ermal Meta fortsat i spidsen, mens tirsdagens vinder Annalisa holder fast i andenpladsen. Her er top ti efter de to første aftener af Festival della Canzone Italiana di Sanremo:
  1. Ermal Meta
  2. Annalisa
  3. Willie Peyote
  4. Arisa
  5. Irama
  6. Lo Stato Sociale
  7. Malika Ayane
  8. Extraliscio feat. Davide Toffolo
  9. Orietta Berti
  10. Måneskin
I aften fredag vil de 26 artister så præsentere deres 2021 bidrag for anden gang. Pressens jury, bestående af radio, tv og web journalister, vil stemme denne aften.

Samtidig vil de fire finalister i Nuove Proposte optræde med deres bidrag. En kombination af sms-stemmer, pressens jury og den demoskopiske jury vil afgøre vinderen af Nuove Proposte. De fire finalister er:

  1. Folcast - "Scopriti"
  2. Gaudiano - "Polvere da sparo"
  3. Wrongonyou - "Lezioni di volo"
  4. Davide Shorty - "Regina"

Links: Italien

Opdateret d. 5.3.2021