Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Roxen klar med Amnesia til Rotterdam 2021

Rumænien og Roxen har afsløret deres bidrag til Eurovision 2021
Roxen drager til Rotterdam med sangen Amnesia


Dato: 4. marts 2021
Kilde: eurovision.tv
Roxen har officielt frigivet sit Eurovision 2021 bidrag med titlen “Amnesia”. Det rumænske bidrag er valgt internt af en jury; det er første gang at offentligheden ikke har haft et ord med i valget af Rumæniens bidrag til Eurovision Song Contest.

Efter at Roxen igen var blevet valgt som Rumæniens repræsentant til Eurovision 2021, havde hun forelagt seks forskellige forslag til det rumænske bidrag, og sangen Amnesia blev udvalgt som det bedste bidrag. Valgt blev foretaget af en jury bestående af syv personer fra den rumænske musikindustri.

Rumænien i Eurovision Song Contest
Rumænien debuterede i 1994 og har i alt deltaget 20 gange. Bedste resultater er to tredjepladser i henholdsvis 2005 (Luminita Anghel & Sistem med Let Me Try) og 2010 (Paula Seling & Ovi med sangen Playing With Fire). De sidste to forsøg i 2018 og 2019 endte med at Rumænien ikke nåede frem til finalen, hvilket er første gang overhovedet.

Links: Rumænien

Opdateret d. 4.3.2021