Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Montaigne, Australien
For første gang nogensinde er Australien ikke klar til finalen

Første gang siden 2015: Australien er ikke klar til finale
Semifinale 1: Her er de ti lande kvalificeret til lørdagens finale


Dato: 19. maj 2021
Kilde: eurovision.tv
Tirsdag aften fik vi afholdt den første semifinale i årets Eurovision Song Contest fra AHOY Arena i Rotterdam; ti lande klarede sig igennem aftenens afstemning og er klar til lørdagens finale. Australien er for første gang nogensinde ikke med i finalen, mens både vore svenske og norske naboer klarede skærene.

Eurovision er i gang!

Tirsdag aften fik vi endelig taget hul på årets konkurrence, hvor de 16 første nationer var i ilden for at dyste om 10 finalebilletter. Ahoy Arena i Rotterdam dannede rammen om et show, der nok bar præg af COVID19, men som havde besøg af hele 3.500 feststemte tilskuere. Det smagte af Grand Prix, som vi kendte fra de "go'e gamle dage" og de fleste af aftenens artister udtrykte stor begejstrin over igen at kunne optræde foran et publikum.

Det gik næsten som bookmakerne havde spået, da den første semifinale i den 65. udgave af Eurovision Song Contest lørdag aften blev afviklet. Ti ud af de 16 bidrag kvalificerede sig til finale, og alle favoritterne er finaleklar. Kun en enkelt afvigelse fra bookmakernes forudsigelser blev registreret, nemlig at Israel kom med i finalen på Kroatiens bekostning.

Dermed er der selvfølgelig gensyn med store favoritter som Malta, Litauen og Ukraine - mens også Skandinavian havde en god aften, hvor både Sverige og Norge kom videre.

Derimod blev der ikke plads til Australien i lørdagens finale. Det er første gang siden landet 'down under' kom med i konkurrencen i 2015, at de må sidde på sidelinien lørdag aften.

Og det var også farvel til Kroatien, Irland, Nord Makedonien, Rumænien og Slovenien.

Hvordan stemmerne faktisk fordelte sig finder vi først ud af efter lørdagens finale.

Efterfølgende mødte de ti finalister op til pressekonference, hvor der også blev trukket lod om hvilken halvdel i finalen, der skal optrædes. Med god afstand tilsmilede heldet atter vores nordiske brødre, hvor både Tusse og TIX skal optræde i anden halvdel.

Den endelige startrækkefølge afgøres af de hollandske arrangører, når anden semifinale er afviklet torsdag aften.

Links: Eurovision 2021

Opdateret d. 21.5.2021