Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
|
| Raphael Gualazzi vandt Sanremo Giovani i 2011 og blev efterfølgende nummer to i Eurovision 2011 |
Årets tolv deltagere i Sanremo Giovani er klar til finalen den 15. december
Sanremo 2022: De to første deltagere findes i Sanremo Giovani
|
|
Dato: 23. november 2021
Kilde: www.rai.it/programmi/sanremo
|
Der er endnu ikke sat navn på de 24 deltagere i årets udgave af Sanremo Festival, men i midten af december kender vi i hvert fald de første. Der er nemlig reserveret to pladser i festivalen til vinderne af årets talent konkurrence Sanremo Giovani, der afholdes den 15. december.
Amadeus, den kunstneriske instruktør for Sanremo Festival 2022, vil udpege 22 af de 24 deltagere i næste års konkurrence, der afholdes over fem dage i perioden 1.-5. februar 2022. Men de sidste to pladser er reserveret til de to vindere af årets talent konkurrence Sanremo Giovani, der afvikles den 15. december kl. 17:00.
Der er nu sat navn på de tolv finalister i Sanremo Giovani:
• Bais – “Che Fine Mi Fai”
• Martina Beltrami – “Parlo di te”
• Esseho – “Arianna”
• Oli? – “Smalto e tinta”
• Matteo Romano – “Testa e croce”
• Samia – “Fammi respirare”
• Tananai – “Esagerata”
• Yuman – “Mille notti”
• Destro – “Agosto di piena estate”
• Littamè – “Cazzo avete da guardare”
• Senza_Cri – “A me”
• Vittoria – “California”
Tidligere har talent konkurrencen Sanremo Giovani været en del af selve Sanremo festivalen, men i år har man valgt at trække Giovani ud og afholde den seperat i november/december måned. Til gengæld får de to vindere altså chancen for at deltage i selve festivalen. Det bliver dog med en anden sang end den de deltog med i Giovani.
Italien i Eurovision Song Contest
Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 47 gange siden debut'en i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta); i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig selvfølgelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.
Ligesom Danmark i 60'erne og 70'erne har Italien holdt sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med vinderen af Sanremo Giovani, Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.
Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de landet i top ti 8 gange ud af ti.
Se alle Italiens bidrag her...
Links:
Italien
Opdateret d. 24.11.2021