Endnu et navn klar til Eurovision Song Contest 2022 i Torino
Det startede som et rygte, da Intelligent Music Project under et interview luftede, at de måske skulle være med i Eurovision Song Contest 2022. Men nu har den bulgarske nationale tv station BNT bekræftet, at bandet rent faktisk skal repræsentere Bulgarien i Torino i maj måned. Udover bekræftelsen har BNT's administrerende direktør Emil Koshlukov samt Milen Vrabevski, der er stifter af Intelligent Music Project, afsløret at bidraget vil have titlen "Intention" og skulle blive frigivet i starten af december måned på BNT1. Gruppens nuværende sammensætning, og personerne der vil optræde i Torino, er Ronnie Romero (forsanger i Ritchie Blackmore’s Rainbow), Bisser Ivanov, Slavin Slavchev (vinder af X-Factor Bulgarien), Ivo Stefanov, Dimiter Sirakov samt på trommer Stoyan Yankoulov. Sidstnævnte har to gange tidligere sammen med Elitsa repræsenteret Bulgarien i Eurovision, nemlig i 2007 og 2013, med en femteplads i 2007 som det bedste resultat.
Intelligent Music Project Indtil videre har gruppen udgivet 6 albums, og de har samarbejdet med populære navne som blandt andre Nathan East, John Lawton, Tim Pierce, Simon Philips. Disse navne har arbejdet med navne som Michael Jackson, Phil Collins, Stevie Wonder, TOTO etc. Gruppen er kendt for sine hårde rock sange som f.eks. "I Know", som du kan høre på YouTube her...
Bulgarien i Eurovision Song Contest Men de seneste fire år er det gået betydeligt bedre med fire finalepladser, heraf en andenplads til Kristian og sangen 'Beautiful Mess' i 2017 og en fjerdeplads til Poli med 'If Love Was A Crime' i 2016. Senest blev Victoria nummer 11 med bidraget Growing Up Is Getting Old. Se alle Bulgariens bidrag her...
Links: Bulgarien Opdateret d. 1.12.2021 |