Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
DORA 2022
Kroatien: Fjorten bidrag klar til DORA 2022

Kroatien indbyder til DORA fest 2022 den 19. februar
Kroatien: HRT modtog 184 bidrag og har nu udvalgt fjorten


Dato: 18. december 2021
Kilde: eurovoix.com
Sidste frist for at indsende bidrag til Kroatiens lokale grandprix var den 12. december; ud af 184 modtagne bidrag har HRT nu udvalgt fjorten deltagere i DORA 2022, der afholdes den 19. februar.

Den kroatiske tv station HRT modtog ikke mindre end 184 bidrag til deres lokale grandprix DORA 2022; det er det højeste antal i nyere tid. Ud af disse har HRT nu udvalgt de fjorten bidrag der skal deltage i DORA 2022, der afholdes i Opatija den 19. februar. De udvalgte bidrag er:

Mia Negovetic – “Forgive Me (Oprosti)”
Mia Dimšic – “Guilty Pleasure”
Bernarda – “Here for Love”
Tina Vukov – “Hideout”
Erik Vidovic – “I Found You”
Ella Oreškovic – “If You Go Away”
ToMa – “In the Darkness”
Mila Elegovic – “Ljubav”
Roko Vuškovic – “Malo kasnije”
Marko Bošnjak – “Moli za nas”
Jesse – “My Next Mistake”
Elis Lovric – “No War”
Zdenka Kovacicek – “Stay on the Bright Side”
Tia – “Voli me do neba”

Belært af erfaringer har man også valgt fire reserver, der kan komme i brug ved diskvalifikationer eller bidrag, der bliver trukket ud af konkurrencen af forskellige årsager. De fire reserver er:

Karlo Vudric – “3AM”
Vlatka Buric Dujmovic Vyan – “Gladiator”
Totalni Optimizam – “What If”
Stella Scholaja – “Ghost”

Kroatien i Eurovision Song Contest
Kroatien deltog første gang i konkurrencen i 1993, hvor de var et af tre lande der debuterede det år, og har i alt deltaget 26 gange med to fjerdepladser som de bedste resultater. I de seneste 15 år har det været småt med top-placeringerne, hvilket nok også var en af grundene til at man trak stikket i 2014 og først vendte tilbage i 2016.

Både Nina Kraljic i 2016 og Jacques Houdek i 2017 klarede sig frem til finalen, men hverken i 2018, 2019 eller 2021 klarede Kroatien 'cuttet' til den store finale. Senest blev Albina nummer 11 i semifinalen med Tick-Tock.

Se alle Kroatiens bidrag her...

Links: Kroatien

Opdateret d. 18.12.2021