Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Subwoolfer deltager i norsk Melodi Grand Prix 2022 med sangen Give That Wolf a Banana

Hvem skal følge efter TIX og Fallen Engel i Eurovision Song Contest 2022?
Norge 2022: 21 bidrag til norsk MGP afsløret den 10. januar


Dato: 9. januar 2022
Opd.: 10. januar 2022
Kilde: nrk.no/mgp
På et pressemøde mandag kl. 13:30 løftede norsk tv sløret for de 21 bidrag, der skal dyste i årets norske Melodi Grand Prix. Fire delfinaler og en opsamlingsfinale leder op til finalen, der afvikles lørdag den 19. februar med 10 sange.

Denne artikel er opdateret den 10.1.2022 med artistnavn og navn på sangene for alle 21 bidrag i årets norske Melodi Grand Prix.

Årets norske Melodi Grand Prix bliver en lidt mindre begivenhed end sidste år. Kun seks tv shows mod syv sidste år, og kun 21 deltagende bidrag imod 26 i 2021. Og endelig kun ti deltagere i finalen imod 12 sidste år. Men ellers ligner meget sig selv.

Der afholdes fire indledende delfinaler; fire sange i hver delfinale kæmper om én plads i finalen. I delfinalerne mødes de fire bidrag to og to i to dueller. Vinderne af de to dueller mødes i en afgørende GULL duel om hvem der skal løbe med finalepladsen.

Og i finalen suppleres de fem kvalificerede bidrag så med yderligere fem bidrag, der gå direkte i finalen. Alle show sendes fra H3 Arena i Fornebu, Bærum.

Alle 21 bidrag - både de fem direkte kvalificerede og de 16 bidrag til delfinalerne - blev afsløret mandag den 10. januar. Det skete på et pressemøde kl. 13:30, præsenteret af årets tre værter Kåre Magnus Bergh, Annika Momrak og Mikkel Niva.

Delfinale 1 - 15. januar 2022
• Mira Craig - We Still Here
• Frode Vassel - Black Flowers
• TrollfesT - Dance Like a Pink Flamingo
• Eline Noelia - Ecstasy

Delfinale 2 - 22. januar 2022
• Lily Löwe - Bad Baby
• Steffen Jakobsen - With Me Tonight
• Farida - Dangerous
• Daniel Lukas - Kvelertak

Delfinale 3 - 29. januar 2022
• Mari Bølla - Your Loss
• Oda Gondrosen - Hammer of Thor
• Sturla - Skår i Hjertet
• VILDE - Titans
Delfinale 4 - 5. februar 2022
• Alexandra Joner - Hasta la Vista
• Maria Mohn - Fly
• Kim Wigaard - La Melodia
• Sofie Fjellvang - Made of Glass

Opsamlingsfinale - 12. februar
• TBD
• TBD
• TBD
• TBD
Finale - 19. februar 2022
• NorthKid - Someone
• Subwoolfer - Give That Wolf a Banana
• Christian Ingebrigtsen - Wonder Of The World
• Anna-Lisa Kumoji - Queen Bees
• Elsie Bay - Death of Us

Det samlede program for norsk Melodi Grand Prix 2022 ser således ud: 10.01.2022 / 21 bidrag afsløres
15.01.2022 / Delfinale I
22.01.2022 / Delfinale II
29.01.2022 / Delfinale III
05.02.2022 / Delfinale IV
12.02.2022 / Opsamlingsfinale
19.02.2022 / MGP 2022 Finale

På grund af Corona situationen vil både de fire delfinaler og opsamlingsfinalen blive afholdt uden publikum, trods planer om det modsatte. Der er fortsat håb om at finalen den 19. februar kan afholdes med publikum.

Norge i Eurovision Song Contest
Norge debuterede i 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

Senest blev TIX lidt skuffende nummer 18 i finalen med sangen Fallen Angel.

Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...

Links: Norge

Opdateret d. 14.1.2022