Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
 |
| Vilija, Lolita Zero og Monika Liu i heat 3 af Pabandom iš naujo |
Vilija Mataciunaite (Eurovision 2014) kæmper for en plads i Eurovision Torino
Tredje kvartfinale i Litauen afvikles lørdag med 12 bidrag

|
|
Dato: 21. januar 2022
Kilde: eurovoix.com
|
Når den tredje og sidste delfinale i det litauiske grandprix Pabandom iš naujo på lørdag indtager de litauiske tv skærme, er det for tredje lørdag i træk med en tidligere Eurovision deltager som en del af startfeltet. Vilija Mataciunaite, der repræsenterede Litauen i Eurovision 2014, gør sin entré på årets grandprix scene.
Forud for lørdagens show har LRT filmet de tolv artisters optræden, og de har afsløret lørdagens line up og startrækkefølge:
Gebrasy – Into Your Arms
Menulio faze – Give Me a Sign
Lolita Zero – Not Your Mother
Monika Liu – Sentimental
Ruta Loop – Call Me From the Cold
Basas Pegasas – Ponai
Vilija – Šimtas ir vienas
Vasha – Nepaleidi
Emilija Valiukeviciute – Overload
Geleibra – Aš jauciu tave
Gintare Korsakaite – Fantasy Eyes
Živile Gedvilaite – Lioness
Blandt de elleve startende finder vi som nævnt Vilija (Mataciunaite), der tilbage i 2014 deltog i Eurovision i København med sangen Attention; den opnåede en skuffende 11. plads i semifinalen. Nu prøver Vilija lykken igen; i første omgang gælder det om at sikre sig en plads i semifinalerne.
Efter lørdagens show vil seks af de tolv bidrag kvalificerer sig til semifinalerne i en kombineret 50/50% jury- og sms-afstemning. I modsætning til tidligere år vil juryens afgørelse først blive afsløret efter seer-afstemningen, for at forhindre at juryens afgørelse påvirker seernes stemmer.
Det samlede program i Pabandom iš naujo ser således ud:
08.01.2022 / Første kvartfinale
15.01.2022 / Anden kvartfinale
22.01.2022 / Tredje kvartfinale
29.01.2022 / Første semifinale
05.02.2022 / Anden semifinale
12.02.2022 / Pabandom iš naujo finale
Du kan følge showet på lørdag kl. 20:00 dansk tid her...
Litauen i Eurovision Song Contest
Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 21 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners').
Siden semifinalerne blev indført i 2004 er det lykkedes for Litauen at komme i finalen 10 ud af 17 gange. Senest blev det til en ottendeplads i finalen i Rotterdam til The Roop og sangen Discuteque.
Se alle Litauens bidrag gennem tiderne her...
Årets værter for Pabandom iš naujo er Giedrius Masalskis, Ieva Stasiuleviciute og Richardas Jonaitis
Links:
Litauen
Opdateret d. 21.1.2022