Litauen: Erica Jones (Skamp 2001) kæmper stadig for en plads i Eurovision 2022
Forud for lørdagens semifinale show har LRT filmet de ni artisters optræden, og de har afsløret lørdagens line up og startrækkefølge:
Blandt de ni startende finder vi som nævnt Erica Jennings, der tilbage i 2001 deltog i Eurovision i København med gruppen Skamp og sangen You Got Style; de opnåede en flot trettendeplads i Parken. Nu prøver Erica lykken igen, denne gang uden Skamp; nu gælder det om at sikre sig en plads i finalen. Under lørdagens show vil fire af de ni bidrag kvalificere sig til finalen i en kombineret 50/50% jury- og sms-afstemning. I modsætning til tidligere år vil juryens afgørelse først blive afsløret efter seer-afstemningen, for at forhindre at juryens afgørelse påvirker seernes stemmer.
Det samlede program i Pabandom iš naujo ser således ud: Du kan følge showet på lørdag kl. 20:00 dansk tid her...
Litauen i Eurovision Song Contest Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 21 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners'). Siden semifinalerne blev indført i 2004 er det lykkedes for Litauen at komme i finalen 10 ud af 17 gange. Senest blev det til en ottendeplads i finalen i Rotterdam til The Roop og sangen Discuteque. Se alle Litauens bidrag gennem tiderne her...
Links: Litauen Opdateret d. 29.1.2022 |