Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Kåre Magnus Bergh og Mikkel Niva
Kåre Magnus Bergh, der var corona ramt sidste uge, sammen med medvært Mikkel Niva

Smitteudbrud: NRK arbejder hårdt for at holde produktionen kørende
Lørdag er det tid for den fjerde delfinale i norsk MGP


Dato: 3. februar 2022
Kilde: nrk.no/mgp
I Norge er vi på lørdag nået til den fjerde og sidste delfinale i norsk Melodi Grand Prix 2022. Endnu engang skal fire bidrag kæmpe om bare én plads i finalen den 19. februar. Men NRK arbejder hårdt på at holde produktionen kørende efter smitteudbrud blandt medarbejdere og værter.

Årets norske Melodi Grand Prix bliver en lidt mindre begivenhed end sidste år. Kun seks tv shows mod syv sidste år, og kun 21 deltagende bidrag imod 26 i 2021. Og endelig kun ti deltagere i finalen imod 12 sidste år. Men ellers ligner meget sig selv.

Årets værter er Kåre Magnus Bergh, Annika Momrak og Mikkel Niva; forrige uge var Annika ned med Corona, og sidste lørdag måtte Kåre melde forfald. Samtidig kæmper hele NRK's team for at holde produktionen kørende, da en lang række kritiske personer har været ramt af pandemien. Lad os krydse fingre for at lørdagens show kan afvikles uden de store problemer.

De fire deltagere på lørdag er:
Alexandra Joner - Hasta la Vista
Maria Mohn - Fly
Kim Wigaard - La Melodia
Sofie Fjellvang - Made of Glass

Alexandra Joner . Maria Mohn Kim Wigaard . Sofie Fjellvang

De fire bidrag møder hinanden i to dueller.

Vinderne af de to dueller mødes i en afgørende GULL duel om hvem der skal løbe med finalepladsen. De tre øvrige bidrag går videre til opsamlingsfinale den 7. og 12. januar, hvor endnu en finaleplads er i spil.

I delfinalerne præsenterer den ene af de fem forhåndskvalificerede artister sit bidrag for de norske tv seere. Denne lørdag møder vi Subwoolfer og deres bidrag 'Give That Wolf a Banana'. Subwoolfer var corona ramt sidste lørdag og måtte lade si afløse af NorthKid; lad os håbe at de dukker op på lørdag.


Subwoolfer

Det samlede program for norsk Melodi Grand Prix 2022 ser således ud:
10.01.2022 / 21 bidrag afsløres
15.01.2022 / Delfinale I
22.01.2022 / Delfinale II
29.01.2022 / Delfinale III
05.02.2022 / Delfinale IV
07.02.2022 / Opsamlingsfinale A
12.02.2022 / Opsamlingsfinale B
19.02.2022 / MGP 2022 Finale

På grund af Corona situationen vil både de fire delfinaler og opsamlingsfinalen blive afholdt uden publikum, trods planer om det modsatte. Der er fortsat håb om at finalen den 19. februar kan afholdes med publikum.

Norge i Eurovision Song Contest
Norge debuterede i 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

Senest blev TIX lidt skuffende nummer 18 i finalen med sangen Fallen Angel.

Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...

Links: Norge

Opdateret d. 2.2.2022