Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Sistesjansen: Fire bidrag er klar til at kæmpe om en finaleplads på lørdag

Hvem skal have den allersidste plads i finalen i norsk MGP 2022?
Kim, Mari, Maria og TrollfesT er klar til Sistesjansen i MGP


Dato: 8. februar 2022
Kilde: nrk.no/mgp
I Norge er man tæt på at have MGP finalefeltet på plads. Der mangler bare ét bidrag fra Sistesjansen, der afvikles på lørdag. De fire bidrag, der får en allersidste chance for at skrabe en finalebillet til sig, blev fundet mandag aften i et radiostudie i NRK.

Tolv bidrag var egentlig sorteret fra i de fire delfinaler, men traditionen tro er der plads til et wildcard der uddeles i Sistesjansen. De tolv bidrag blev barberet ned til fire styks mandag aften i et såkaldt 'visuelt radioprogram', der blev sendt i både radio P1 og tv NRK1 samt via NRK's hjemmeside.

De fire bidrag, der deltager i Sistesjansen på lørdag, er:

  • Kim Wigaard – «La Melodia»
  • Mari Bølla – «Your Loss»
  • Maria Mohn – «Fly»
  • TrollfesT – «Dance Like a Pink Flamingo»


  • . .

    De fire bidrag møder hinanden i to dueller. Vinderne af de to dueller mødes i en afgørende GULL duel om hvem der skal løbe med den tolvte og allersidste finaleplads.

    I Sistesjansen præsenterer den sidste af de fem forhåndskvalificerede artister sit bidrag for de norske tv seere. Denne lørdag møder vi Anna-Lisa Kumoji og hendes bidrag 'Queen Bees'.


    Anna-Lisa Kumoji

    Disse bidrag er allerede klar til finalen den 29. marts:

  • Elsie Bay – «Death Of Us»
  • Christian Ingebrigtsen – «Wonder Of The World»
  • NorthKid – «Someone»
  • Subwoofer – «Give That Wolf A Banana»
  • Anna-Lisa Kumoji – «Queen Bees»
  • Frode Vassel – «Black Flowers»
  • Farida – «Dangerous»
  • Oda Gondrosen - «Hammer Of Thor»
  • Sofie Fjellvang - «Made Of Glass»
  • Det samlede program for norsk Melodi Grand Prix 2022 ser således ud:
    10.01.2022 / 21 bidrag afsløres
    15.01.2022 / Delfinale I
    22.01.2022 / Delfinale II
    29.01.2022 / Delfinale III
    05.02.2022 / Delfinale IV
    07.02.2022 / Sistesjansen I
    12.02.2022 / Sistesjansen II
    19.02.2022 / MGP 2022 Finale

    På grund af Corona situationen vil både de fire delfinaler og opsamlingsfinalen blive afholdt uden publikum, trods planer om det modsatte. Der er fortsat håb om at finalen den 19. februar kan afholdes med publikum.

    Årets værter er Kåre Magnus Bergh, Annika Momrak og Mikkel Niva


    Norge i Eurovision Song Contest
    Norge debuterede i 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

    Senest blev TIX lidt skuffende nummer 18 i finalen med sangen Fallen Angel.

    Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...

    Links: Norge

    Opdateret d. 8.2.2022