Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
 |
| Queens of Roses er klar til finalen i Pabandom iš naujo 2022 |
Litauen: Ieva er stadig med i kampen for at vende tilbage til Eurovision
Otte bidrag er klar til finalen i Pabandom iš naujo på lørdag

|
|
Dato: 11. februar 2022
Kilde: eurovoix.com
|
Efter tre kvartfinaler og to semifinaler er man endelig nået frem til finalen i det litauiske grandprix Pabandom iš naujo, og her genser vi otte af de 34 bidrag, der startede ud primo januar måned. Ieva, der tidligere har repræsenterede Litauen i Eurovision, er stadig med i kampen om en billet til Torino i maj måned.
Disse otte sange er med i lørdagens finale i Litauen:
- Queens of Roses – Washing Machine
- Juste Kraujelyte – How to Get My Life Back
- Gebrasy – Into Your Arms
- Lolita Zero – Not Your Mother
- Monika Liu – Sentimental
- Auguste Vedrickaite – Before You`re 6 ft Under
- Ruta Loop – Call Me From the Cold
- Ieva Zasimauskaite – I’ll be There
Blandt de otte finalister finder vi som nævnt Ieva Zasimauskaité, der i 2018 repræsenterede Litauen i Eurovision Song Contest i Lisabon. Nu håber hun så at kunne gentage fortidens triumfer.
Monika Liu vandt afstemningen i den anden semifinale, endda som den eneste af årets deltagere med toppoints 12 fra både jury og seerne, mens Auguste Vedrickaite landede i toppen af afstemningen i første semifinale.
Læs også Monika Liu toppede afstemningen i Litauen
Læs også De første 4 finalister er på plads i Litauen
Vinderen i finalen, og dermed Litauens repræsentant ved Eurovision 2022 i Torino i maj måned, vil blive valgt ved en traditionel kombineret afstemning med tele-afstemning (50%) og en "expert" jury (50%).
Det samlede program i Pabandom iš naujo ser således ud:
08.01.2022 / Første kvartfinale
15.01.2022 / Anden kvartfinale
22.01.2022 / Tredje kvartfinale
29.01.2022 / Første semifinale
05.02.2022 / Anden semifinale
12.02.2022 / Pabandom iš naujo finale
Du kan følge showet på lørdag kl. 20:00 dansk tid her...
Årets værter for Pabandom iš naujo er Giedrius Masalskis, Ieva Stasiuleviciute og Richardas Jonaitis
Opdateret d. 11.2.2022