American Song Contest 2022 - NYHEDER
Jordan Smith fra Kentucky snuppede semifinaleplads i American Song Contest 2022

Anden delfinale i American Song Contest afviklet mandag aften
Jordan Smith fra Kentucky snuppede aftenens semifinaleplads


Dato: 29. marts 2022
Kilde: eurovision.tv
Natten til tirsdag fik vi afviklet den anden af fem delfinaler i American Song Contest 2022, hvor elleve bidrag dystede om fire pladser i semifinalerne. Den tidligere Voice vinder Jordan Smith gik som den første direkte videre til semifinalerne, mens de øvrige ti deltagere må vente en lille uge på tv-seernes afgørelse om de sidste tre semifinalepladser.

Startfeltet i aftenens delfinale så således ud:

  • Kansas - Broderick Jones (Tell Me)
  • Kentucky - Jordan Smith (Sparrow)
  • Maine - King Kyote (Get Out Alive)
  • Montana - Jonah Prill (Fire It Up)
  • Nebraska - Jocelyn (Never Alone)
  • North Dakota - Chloe Fredericks (Can't Make You Love Me)
  • New York - ENISA (Green Light)
  • Ohio - Macy Gray (Every Night)
  • Oregon - courtship. (Million Dollar Smoothies)
  • Virgin Islands - Cruz Rock (Celebrando)
  • Virginia - Almira Zaky (Over You)
  • Aftenens første plads i semifinalerne blev fordelt af juryen, der består af 56 jurymedlemmer (én fra hver stat/territorie), der hver uddelte points ud fra den traditionelle Eurovision skala (12-10-8-7 etc), dog uden at stemme på 'sin egen' stat. Og aftenens vinder blev Jordan Smith fra Kentucky med sangen Sparrow

    De øvrige ti artister må vente en lille uges tid, før de sidste tre semifinalepladser fordeles. Tv-seernes kan nemlig stemme indtil onsdag morgen, hvorefter de tre øvrige semifinalister afsløres umiddelbart før næste show.

    Endelig uddeler juryen to wildcard, når den sidste delfinale er afviklet. Det betyder at der deltager i alt 22 bidrag fordelt på de to semifinaler.

    Læs også: Her er startlisten til den anden delfinale

    Hvis du ikke har haft mulighed for at følge programmet direkte kan du se det på svensk TV1 onsdag den 30. marts kl. 18:00, ligesom Norge (NRK) og Island (RÚV) sender programmet lørdag den 2. april.

    Næste show, altså delfinale 3, afvikles natten til tirsdag den 5. april kl. 02:00 dansk sommertid.

    Samlet program for American Song Contest
    21.03 - Delfinale 1
    28.03 - Delfinale 2
    04.04 - Delfinale 3
    11.04 - Delfinale 4
    18.04 - Delfinale 5
    25.04 - Semifinale 1
    02.05 - Semifinale 2
    09.05 - FINALE

    Snoop Dog og Kelly Clarkson byder velkommen til American Song Contest

    Opdateret d. 5.4.2022