American Song Contest 2022 - NYHEDER
Sweet Taboo fra Californien er klar til semifinalerne i American Song Contest 2022

Sweet Taboo, Tenelle, Morgan og LeAnn: Her er fire semifinalister fra delfinale V
Californien, North Carolina og American Samoa i semifinalerne


Dato: 19. april 2022
Kilde: eurovision.tv
Som optakt til den første semifinale i American Song Contest, fik vi afsløret de artister fra den femte delfinale, der snuppede de sidste tre pladser i semifinalerne. Sweet Taboo, Tenelle, John Morgan vil følge med Ada LeAnn til de to semifinaler.

Efter femte delfinale forrige mandag blev Ada LeAnn fra Michigan afsløret som vinder af juryens afstemning, og dermed blev hun klar til semifinalerne. Nu er den samlede afstemning med både jury og seer-stemmer opgjort, og det betyder at ydeligere tre bidrag er klar til semifinale: Californien, North Carolina og Amerikansk Samoa.

Resultatet af juryens afstemning blev således, med de kvalificerede bidrag med fed skrift:

  1. Michigan – Ada LeAnn – Natalie
  2. California – Sweet Taboo – Keys to the Kingdom
  3. North Carolina – John Morgan – Right in the Middle
  4. American Samoa – Tenelle – Full Circle
  5. Illinois – Justin Jesso – Lifelines
  6. Idaho – Andrew Sheppard – Steady Machine
  7. New Mexico – Khalisol – Drop
  8. Vermont – Josh Panda – Rollercoaster
  9. Maryland – Sisqo – It’s Up
  10. Missouri – HALIE – Better Things
  11. Guam – Jason J. – Midnight

For første gang i de fem delfinaler kunne alle fire top-rangerede hos juryen fejre, at der var en plads til dem i semifinalerne, idet seer-stemmerne ikke ændrede på den samlede stilling. Der blev således ikke plads i semifinalerne til Sisqo, der var den mest fremtrædende af sidste mandags delfinalister.

Juryen består af 56 jurymedlemmer (én fra hver stat/territorie), der hver uddelte points ud fra den traditionelle Eurovision skala (12-10-8-7 etc), dog uden at stemme på 'sin egen' stat.


Opdateret d. 26.4.2022