Hvem skal afløse Mahmood & Blanco som Italiens repræsentant i Eurovision?
RAI frigav mandag reglerne for afholdelse af Festival di Sanremo og Sanremo Giovani 2023, og heri bekræftes at vinderen af Sanremo Festival vil blive tilbudt pladsen som Italiens repræsentant i Eurovision 2023, som det har været tilfældet hvert år siden 2015. I 2016 takkede vinderne Stadio nej tak p.g.a. planlagt turné og pladsen i Eurovision gik til nummer to, Francesca Michielin.
Festival di Sanremo 2023 Medvært på alle fem aftener bliver Gianni Morandi, der repræsenterede Italien i 1970 med sangen Occhi di ragazza, der blev nummer otte. Han deltog senest i Sanremo i 2022, hvor han opnåede en tredjeplads efter Mahmood & Blanco samt Elisa. Medvært også på åbningsaftenen og i finalen bliver 'Superstar-influencer' Chiara Ferragni. Øvrige medværter annonceres på et senere tidspunkt.
Festival de Sanremo 2023 - artister Selve formatet for festivalen bliver det samme som de foregående år. De 25 bidrag bliver præsenteret i løbet af de tre første aftener; ingen bliver elimineret inden finalen. Den fjerde aften vil de 25 artister fremføre coverversioner af italienske eller internationale sange, der er frigivet i perioden 1. januar 1960 til 31. december 1999. På finaleaftenen vil stemmerne fra de fire foregående aftener bliver lagt sammen med stemmerne fra finalen, og de tre bidrag med flest stemmer går videre til Super-Finalen, hvor tv-seerne stemmer alene vil afgøre hvem der skal repræsentere Italien i Eurovision 2023.
Sanremo Giovani 2023
Links: Italien Opdateret d. 28.9.2022 |