Sidste frist for tilmelding: Hvor mange lande vil deltage i Eurovision 2023?
Som det tredje land inden for 24 timer, har Bulgarien her til aften trukket sig fra deltagelse i Eurovision 2023. BNT bekræftede denne nyhed gennem en meddelelse fra den officielle BNT Eurovision konto på Twitter. "Bulgaria will not be taking part at Eurovision 2023 and most probably in the future editions as well. After analysis, it was decided that this program does not present an interest for the broadcaster any longer." Her kan man altså læse, at Bulgarien sandsynligvis heller ikke vil deltage i de kommende udgaver af verdens største musik konkurrencer. Dette skyldes at BNT ikke har nogen interesse i konkurrencen længere. Det er fjerde gang at Bulgarien melder afbud til Eurovision siden deres debut i 2005. Med dagens tre afbud fra Montenegro, Nord Makedonien og Bulgarien er der fortsat kun 34 lande, der har bekræftet deres deltagelse i Eurovision 2023. Der er dog fortsat tre lande, der deltog i Eurovision i 2022, der kan tænkes at deltage i Storbritannien næste år; det drejer sig om Armenien, Moldova og Tjekkiet. Du kan se listen over deltagerlande i Eurovision 2023 her...
Links: Bulgarien i ESC Opdateret d. 14.10.2022 |