Junior Eurovision 2022 - Nyhed
..Sophie Lennon vandt Junior Eurovision Éire 2022

Irland: Sophie Lennon vandt Junior Eurovision Éire 2022


Dato: 24. oktober 2022
Kilde: junioreurovision.tv
Søndag aften var det tid til finale i Junior Eurovision Éire 2022, hvor tre håbefulde unge artister kæmpede om retten til at repræsentere Irland i Junior Eurovision Song Contest 2022. Vinder blev den 13-årige Sophie Lennon fra Mayobridge i Nordirland.

Efter tre indledende runder og en semifinale var der søndag aften finale i Junior Eurovision Éire 2022; tre talentfulde unge artister havde kæmpet sig frem til finalen, hvor de var med i kampen om retten til at forsvare de irske farver i Junior Eurovision 2022, der afholdes i Armenien den 11. december. Værter i finalen var Louise Cantillon og Darragh Ó Caoimh

De tre deltagere i finalen i Junior Eurovision Éire 2022 var:

  • Sophie Lennon
  • Niamh Noade
  • Clare Keeley
  • Vinder blev den 13-årige Sophie Lennon, der i aftenens finale ligesom de to øvrige finalister fremførte to sange. Sophie's bidrag var “Leave a Light On” og “Why Me?”.

    .
    Claire (venstre) og Niamh

    Hendes bidrag til Junior Eurovision vil blive fundet på et senere tidspunkt.

    Opd. 9. november 2022: Sophie frigiver sit bidrag: "Solas"

    Vinderen blev fundet ved en kombination af en jury og en seer-afstemning, der foregik online.

    Jury panelet denne aften bestod af de to permanente dommere, nemlig Niamh Ní Chróinín og Chris Greene, samt gæste-dommer Brian Kennedy, der repræsenterede Irland ved Eurovision 2006.

    Louise Cantillon og Darragh Ó Caoimh, værter for Junior Eurovision Éire 2022, sammen med de tre finalister



    Opdateret d. 9.11.2022