Junior Eurovision 2022 - Nyhed
..Lissandro er valgt som Frankrigs repræsentant i Junior Eurovision 2022

'Oh Maman!': Lissandro klar for Frankrig til Junior Eurovision


Dato: 28. oktober 2022
Kilde: eurovoix.com
I dag afslørede fransk TV den artist og den sang der vil rejse til Junior Eurovision i Yerevan i december måned. Det bliver den 13-årige tidligere finalist i The Voice Kids 2020 Lissandro, der vil fremføre sangen Oh Maman! ved Junior Eurovision Song Contest 2022.

Lissandro vil repræsentere sidste års værtsland Frankrig i Junior Eurovision Song Contest 2022, efter at være valgt internt i France 2. Lissandro er 13 år gammel og kommer fra Théding i Moselle i det østlige Frankrig. I 2020 deltog han i den syvende udgave af The Voice Kids France, hvor han nåede frem til finalen.

Udover at være sanger har unge Lissandro en spirende karriere som professionel tegneserie dubber.

Sangen “Oh Maman!” er skrevet af Frédéric Château og Barbara Pravi, der også stod bag det franske junior-bidrag i både 2019 og 2020 - det sidstnævnte bidrag vandt Junior Eurovision i Polen. Og Barbara Pravi er jo også kendt som den franske repræsentant i Eurovision 2021 med sangen Voila, der blev nummer to i konkurrencen.

Lissandro udtaler: 'Jeg er meget stolt og beæret over at repræsentere Frankrig med min sang, der både kommer fra pop og rock universet som jeg altid har elsket! Og hvilken ære at være en del af den vidunderlige Eurovision familie. Jeg vil gøre mit bedste for at gøre Frankrig stolt.'

Junior Eurovision 2021



Opdateret d. 28.10.2022