Junior Eurovision 2022 - Nyhed
..Armeniens bidrag til Junior Eurovision 2022 er Nare med 'DANCE!'

Armeniens bidrag til Junior Eurovision er Nare med 'DANCE!'


Dato: 13. november 2022
Kilde: junioreurovision.tv
Efter at værtslandet Armenien i går offentliggjorde titlen og den officielle video til Nare's bidrag, har alle 16 deltagerlande fundet deres bidrag til den 20. udgave af Junior Eurovision Song Contest.

Tilbage i oktober måned blev den 14-årige Nare Ghazaryan udvalgt blandt over 100 håbefulde unge artister, til at repræsentere Armenien i Junior Eurovision 2022 på hjemmebane. Nu er hendes sang også frigivet; sangen hedder DANCE!.

Hermed kender vi, med mindre end en måned til den store dag, hele startfeltet; dog mangler vi at få frigivet den officielle videoudgave af sangen 'Nezlamna' fra Ukraine og Zlata Dzyunka.

Du kan se alle de 15 frigivne videoer her...

Efter Maléna’s sejr i Junior Eurovision 2021 i Paris, vil Karen Demirchyan Sports og Concerts Complex i Yerevan være vært for Junior Eurovision 2022 den 11. december. Den samme arena lagde også scenegulv til Junior Eurovision Song Contest i 2011. Arenaen kan rumme mellem 6.000 og 8.000 tilskuere til store koncerter.

Junior Eurovision 2022



Opdateret d. 13.11.2022