Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
|
| Alessandra vinder Melodi Grand Prix 2023 og er klar til Eurovision Song Contest i Liverpool |
Alessandra afløser Subwoolfer som Norges repræsentant i Eurovision Song Contest
Norge valgte at sende Queen of Kings til Liverpool i maj
|
|
Dato: 4. februar 2023
Kilde: eurovoix.com
|
Efter en dramatisk lørdag aften fik vi endelig sat navn på vinderen af det norske Melodi Grand Prix 2023; forhåndsfavoritten Alessandra løb med en forholdsvis suveræn sejr foran Ulrikke, og hun er dermed klar til at forsvare de norske farver i Liverpool i maj måned.
Lørdag aftens startfelt i finalen i MGP 2023 så således ud:
- Jone - «Ekko Inni Meg»
- Eline Thorp - «Not Meant to Be»
- Skrellex - «Love Again»
- Ulrikke - «Honestly»
- Umami Tsunami - «Geronimo»
- Atle Pettersen - «Masterpiece»
- Swing’ it - «Prohibition»
- Elsie Bay - «Love You in a Dream»
- Alessandra Mele - «Queen of Kings»
Vinderen af den norske billet til Liverpool blev fundet i en 50/50% afstemning mellem en international jury-gruppe på 10 lande og de norske tv-seere. Og der var enighed mellem de to grupper om det endelige resultat. Ulrikke blev kun nummer tre hos juryerne, men fik nok points fra tv-seerne til at sikre sig andenpladsen foran Atle Pettersen.
Top tre i den norske afstemning blev:
Alessandra — “Queen of Kings” – 104 + 107 – 211 points
Ulrikke Brandstorp — “Honestly” – 60 +78 – 138 points
Atle Pettersen — “Masterpiece” – 94 + 28 – 122 points
Læs også: Tre bidrag finaleklar fra norsk Melodi Grand Prix semifinale 3
Norge vil optræde i anden halvdel af første semifinale i Eurovision Song Contest i Liverpool.
Opdateret d. 4.2.2023