Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Blanca Paloma vandt Benidorm Fest 2023 med sangen Eaea

Blanca Paloma afløser Chanel som Spaniens repræsentant ved Eurovision!
Blanca Paloma vinder Benidorm Fest 2023 med sangen "Eaea"


Dato: 5. februar 2023
Kilde: eurovisionworld.com
Det blev midnat i Benidorm før vi fandt dette års vinder af Benidorm Fest; det blev Blanca Paloma og sangen Eaea, der trak det længste strå, og dermed skal repræsentere Spanien i Eurovision Song Contest 2023.

Otte finalister havde via to semifinaler kvalificeret sig til finalen i Spanien’s Benidorm Fest 2023. De mødtes head to head lørdag aften i håbet om at erobre titlen som årets spanske repræsentant i Eurovision Song Contest.

  • Karmento – “Quiero y duelo”
  • Megara – “Arcadia”
  • Alice Wonder – “Yo quisiera”
  • Fusa Nocta – “Mi familia”
  • Agoney – “Quiero arder”
  • Blanca Paloma – “Eaea”
  • José Otero – “Invierno en Marte”
  • Vicco – “Nochentera”
  • Vinderen blev fundet i en kombineret afstemning med en professional jury (50%), en demoskopisk jury (25%) og de spanske seer-stemmer (25%). Den professionelle jury består af spanske og internationale musik-koryfæer. Juryen og tv-seerne var enige om aftenens vinder, mens den demoskopiske jury foretrak Vicco.

    Top-fem i finalen blev:

    1. Blanca Paloma – “Eaea” (94+35+40) 169 points
    2. Agoney – “Quiero arder” (80+30+35) 145 points
    3. Vicco – “Nochentera” (59+40+30) 129 points
    4. Megara – “Arcadia” (50+28+28) 106 points
    5. Alice Wonder – “Yo quisiera” (53+16+20) 89 points

    Der bliver således flamenco på plakaten, når Spanien går på scenen i Liverpool i maj måned. Vindersangen "Eaea" er en klar hilsen til de stolte spanske traditioner indenfor den verdensberømte musikstil.

    Det er andet år i træk at Blanca Paloma stod i finalen, men efter en femteplads i 2022 var der altså fuld gevinst denne gang.

    Spanien er som altid direkte kvalificeret til den internationale finale i maj måned.

    Spanien i Eurovision Song Contest
    Spanien har været med i Eurovision Song Contest i alt 61 gange siden debuten i 1961.

    Det er blevet til to sejre, i 1968 og 1969, men i de seneste 10 år havde det været småt med top-placeringer - to tiendepladser i henholdsvis 2012 og 2014 var de bedste resultater - indtil Chanel rettede op på renoméet i 2022 med sangen SloMo, der endte på en samlet tredjeplads.

    Se alle Spaniens bidrag gennem tiderne her...



    Links: Spanien

    Opdateret d. 5.2.2023