Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Amadeus byder i aften for fjerde år i træk velkommen til Festival di Sanremo

28 bidrag er klar til Sanremo Festival 2023 - i aften får vi præsenteret halvdelen
Sanremo Festival 2023 starter med det første af fem shows


Dato: 7. februar 2023
Kilde: eurovoix.com
Tirsdag ruller det første af fem festlige tv shows over de italienske tv-skærme. De fem shows udgør den italienske musikfestival Festival di Sanremo, Italiens største musik-event, der i år afvikles for 73. gang. Som det er blevet tradition vil vinderen blive tilbudt pladsen som Italiens repræsentant i årets udgave af Eurovision Song Contest i maj måned.

Den 73. udgave af Festival di Sanremo begynder i aften kl. 20:40 og sendes live fra Teatro Ariston i Sanremo. Du kan følge slagets gang live på RAI her...

Det samlede deltagerfelt udgøres af 28 bidrag, og halvdelen af dem vil blive fremført i aften:

  • Anna Oxa – Sali (Canto dell’anima)
  • Ariete – Mare di guai
  • Colla Zio – Non mi va
  • Coma_Cose – L’addio
  • I Cugini di Campagna – Lettera 22
  • Elodie – Due
  • Gianluca Grignani – Quando ti manca il fiato
  • gIANMARIA – Mostro
  • Leo Gassmann – Terzo cuore
  • Mara Sattei – Duemila minuti
  • Marco Mengoni – Due vite
  • Mr. Rain – Supereroi
  • Olly – Polvere
  • Ultimo – Alba


  • Aftenens værter er Amadeus og Gianni Morandi, med Chiara Ferragni som aftenens gæste-vært. Den kunstneriske direktør, Amadeus, vil altså igen i år påtage sig den ledende rolle som vært; i år sammen med Gianni Morandi, der har deltaget i festivalen utallige gange, både som artist og som vært, og som sidste år blev nummer to med sangen “Apri tutte le porte”. Han repræsenterede endvidere Italien i Eurovision helt tilbage i 1970.

    Konkurrencen vil blive åbnet af Mahmood og Blanco der vandt sidste års konkurrence med sangen Brividi.

    I aftenens startfelt finder vi to tidligere vindere af Sanremo, nemlig Marco Mengoni (Eurovision 2013) og Anna Oxa (Eurovision 1989).

    Læs også: De første toogtyve artister klar til Sanremo Festival 2023

    Programmet for Sanremo 2023 ser således ud:
    07/02/2023 – Første aften (Første halvdel vil fremføre deres bidrag)
    08/02/2023 – Anden aften (Anden halvdel vil fremføre deres bidrag)
    09/02/2023 – Tredje aften (Alle 28 artister vil fremføre deres bidrag)
    10/02/2023 – Fjerde aften (Alle 28 artister vil fremføre en cover sang alene eller med en gæst)
    11/02/2023 – Finale aften (Alle 28 artister vil fremføre deres bidrag)

    Italien i Eurovision Song Contest
    Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 47 gange siden debut'en i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta), i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.

    Ligesom Danmark i 60'erne og 70'erne har Italien holdt sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med vinderen af Sanremo Giovani, Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.

    Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de endt i top-10 ni ud af elleve gange. Senest blev Mahmood & Blanco nummer seks i Torino med sangen Brividi.

    Se alle Italiens bidrag gennem tiderne her...

    -



    Links: Italien

    Opdateret d. 7.2.2023