Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Mae Muller bliver Storbritanniens Eurovision artist 2023 med I Wrote a Song

Hun skal følge op på Sam Ryders flotte andenplads med Space Man
BBC afslører Mae Muller som årets britiske Eurovision artist


Dato: 9. marts 2023
Kilde: eurovision.tv
I værtslandet Storbritannien har rygterne svirret; fem-seks forskellige artister har været i spil, men nu er det afgjort, at Mae Muller vil repræsentere værtslandet i Eurovision i Liverpool med sangen 'I Wrote a Song'.

Mange artister har været tippet som arvtager til Sam Ryder som Storbritanniens Eurovicion-artist 2023. Navne som Birdy, Mae Muller, Mimi Webb, Rina Sawayama og Freya Ridings har været oppe og vende, og efter at sidstnævnte mandag afviste, at hun var i spil, havde mange vendt blikket mod Birdy. Men i sidste ende blev det altså Mae Muller, der får chancen i Liverpool Arena i maj måned.

Mae Muller
25-årige Mae Muller er indfødt london'er. Hun har skrevet musik siden hun var otte år gammel, og hun arbejdede på en pub som teenager, da hun fik sin første pladeaftale. Hun har siden udgivet to EP'er, opnået millioner af views på YouTube og TikTok, haft over 2 milliarder streams og har været på tour med den britiske pigegruppe Little Mix i 2019.

I 2021 opnåede Mae et top 10 US hit med den platin-sælgende single Better Days med NEIKED og Polo G, som hun optrådte i TV shows som Jimmy Fallon og The Voice US. I 2022 blev hun nomineret til MTV EMA og VMA awards, og i 2023 udgiver hun sit debutalbum.

Mae vil optræde for Storbritanien som automatisk kvalificeret i finalen i Liverpool den 13. maj.

Storbritannien i Eurovision Song Contest
Storbritannien debuterede i 1957 og har deltaget 64 gange tidligere, men har indtil sidste år haft mere end almindelig svært ved at opnå top-resultater. Før 2022 lå den seneste placering i top ti således tilbage i 2009, og det store pop-land har ikke vundet konkurrencen siden 1997 (Katrina & The Waves med 'Love Shine A Light').

Det blev der som bekendt lavet om på sidste år, hvor Sam Ryder indtog andenpladsen med sangen Space Man. I alt er det blevet til fem førstepladser og seksten andenpladser i tidens løb.

Se alle Storbritanniens bidrag gennem tiderne her...



Links: Storbritannien

Opdateret d. 10.3.2023