Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Sanremo Festival afholdes i Ariston i perioden 6.-10. februar 2024

Hvem skal afløse Marco Mengoni som Italiens repræsentant i Eurovision?
Datoer for Sanremo Festival 2024 - finale lørdag 10. februar


Dato: 7. juli 2023
Opd.: 10. juli 2023
Kilde: eurovision.tv
Efter en fjerdeplads til Merco Mengoni i dette års udgave af Eurovision Song Contest, er Italien klar til at finde næste års italienske bidrag; det sker i den traditionsrige Sanremo Festival, der i 2024 afholdes i perioden 6.-10. februar.

RAI frigav tidligere på året reglerne for afholdelse af Festival di Sanremo 2024, og heri bekræftes at vinderen af Sanremo Festival vil blive tilbudt pladsen som Italiens repræsentant i Eurovision 2024, som det har været tilfældet hvert år siden 2015. I 2016 takkede vinderne Stadio nej tak p.g.a. planlagt turné og pladsen i Eurovision gik til nummer to, Francesca Michielin.

Sanremo Festivalen vil blive afholdt over fem aftener i perioden fra den 6. til den 10. februar 2024 med ialt 26 deltagende bidrag; vært og kunstnerisk direktør bliver igen i 2024 Amadeus som det har været tilfældet siden 2020. Til gengæld har Amadeus meddelt, at 2024 bliver han sidste år som Kunstnerisk leder af festivalen.

Sanremo Giovani
Sanremo Giovani er en talentkonkurrence, der blev afholdt første gang i 1993. Konkurrencen er for unge artister mellem 16 og 29 år. Giovani afholdes i slutningen af 2023 med finale den 20. december 2023. Top tre fra Sanremo Giovani går videre til Sanremo Festival i februar måned.

Italien i Eurovision Song Contest
Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 47 gange siden debut'en i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta), i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.

Ligesom Danmark i 60'erne og 70'erne har Italien holdt sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med vinderen af Sanremo Giovani, Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.

Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de endt i top-10 ti ud af tolv gange. Senest blev Merco Mengoni nummer fire i Liverpool med sangen Due Vite.

Se alle Italiens bidrag gennem tiderne her...

Marco Mengoni vandt Sanremo festival 2023 med Due Vite



Links: Italien

Opdateret d. 10.7.2023