Junior Eurovision: Spanien er først ude mens Holland slutter af
Den officielle Åbnings Ceremoni for den 21. udgave af Junior Eurovision Song Contest blev afviklet mandag eftermiddag i det legendariske Hotel Negresco på Promenade des Anglais i Nice. Hver af de seksten deltager-delegationer bliver budt velkommen til værtsbyen Nice af journalist Laura Tenoudji og den digitale ambassadør Ophénya. Læs også: Live: Junior Eurovision 2023 åbningsceremoni mandag kl. 17:00 I forbindelse med ceremonien blev der trukket lod om Frankrigs startnummer (nummer 12), ligesom det blev fastlagt hvilke lande der synger først (Spanien) og sidst (Holland). Øvrige startnumre afgøres af de franske producere i løbet af de næste timer.
Spaniens Sandra Valero (LOVIU) får lov at indlede showet på søndag, mens Sep & Jasmijn (Holding On To You) fra Holland bliver rosinen i pølseenden som sekstende og sidste land. Værtslandet Frankrig med Zoé Clazure (Cæur) har fået startnummer 12.
Junior Eurovision 2023 vil blive afholdt i franske Nice søndag den 26. november kl. 16:00 i arenaen Palais Nikaïa. Arenaen blev åbnet i 2002 og har en samlet kapacitet på 9.000 tilskuere.
Opdateret d. 20.11.2023 |