Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Pasha Parfeni deltog for Moldova i Eurovision Song Contest 2023

Hvem skal efterfølge Pasha Parfeni i Eurovision 2024?
Selectia Nationala - Moldovas nationale finale den 17. februar


Dato: 22. november 2023
Kilde: esctoday.com
Moldovas stats-tv TRM har åbnet for indsendelse af bidrag til næste års lokale grandprix, Selectia Nationala 2024. Der bliver afholdt finale lørdag den 17. februar.

Moldova har sparket gang i forberedelserne til deres deltagelse i Eurovision 2024. Der er således åbnet for, at håbefulde sangskrivere kan indsende deres bidrag til den kommende nationale finale - Selectia Nationala 2024. Sidste frist for at indsende bidrag er den 22. december 2023 kl. 17:00 lokal tid.

Efter fristens udløb vil en intern jury i TRM gennemgå de indsendte bidrag, hvorefter ca. 30 artister vil blive indbudt til live auditions, der afholdes den 13. januar i Chisinau.

Ti bidrag til herefter blive udvalgt til at deltage i den nationale finale, der afholdes lørdag den 17. februar.

Vinderen findes efter en kombineret 50/50% jury- og tele-afstemning.

Moldova i Eurovision Song Contest
Moldova har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden 2005, hvor de debuterede med en 6. plads til Zdob si Zdub og sangen Bunica bate toba. Deres bedste placering opnåede Moldova i 2017 i Kiev, hvor Sunstroke Project overraskende for de fleste blev nummer tre med nummeret Hey Mamma.

Senest blev det til en plads som nummer 18 i Liverpool for Pasha Parfeni og nummeret Soarele si luna.

Se alle Moldovas bidrag gennem tiderne her...



Links: Moldova

Opdateret d. 22.11.2023