Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Billetsalg til Eurovision Song Contest 2024 starter i næste uge

Billetsalget til Eurovision 2024 i Malmö starter den 28. november
Billetpriserne til Eurovision 2024 ligger mellem €13 og €334


Dato: 23. november 2023
Opd.: 28. november 2023
Kilde: eurovision.tv
Billetsalget til Eurovision Song Contest 2024 i Malmö Arena vil starte tirsdag den 28. november kl. 10:00 CET. Der vil være billetter til salg til de tre live shows og 6 prøver. Alle billetter sælges via Ticketmaster i Sverige, og priserne ligger mellem 100 og 2.500 danske kroner.

Så er det med at sidde klar ved telefonen, hvis man vil overvære ét eller flere af de ni live shows ved Eurovision Song Contest 2024 i Malmö Arena i maj måned. Billetsalget vil nemlig starte tirsdag den 28. november kl. 10:00 CET.

Log på hos ticketmaster her...

Her er en oversigt over priserne til de tre live shows og seks generalprøver. Alle priser er anført i € - kursen er ca. 745 DKK for 100 €.

Evening Rehearsals / Jury rehearsals
De tre Evening/Jury prøver finder sted aftenen før de tre live shows, altså mandag, onsdag og fredag. Prøverne bliver ikke transmitteret, men alle de nationale juryer vil følge med og afgive deres stemmer i selve finalen på baggrund af dette show. Juryerne stemmer ikke i semifinalerne.

Prøverne bliver nøjagtige kopier af de tre live shows, herunder både åbningsnummer og pause-underholdning. Afstemningerne under prøverne er simulerede afstemninger. Juryernes stemmer bliver først afsløret under de tre live shows.

De forhåndskvalificerede lande (Sverige, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig) vil optræde under semifinale-prøverne og et klip af deres optræden vil blive vist i den følgende aftens semifinale live show.

Afternoon Rehearsals / Jury rehearsals
De sidste prøver inden de tre live shows finder sted om eftermiddagen samme dag som live shows afholdes, altså tirsdag, torsdag og lørdag.

Prøverne bliver nøjagtige kopier af de tre live shows, herunder både åbningsnummer og pause-underholdning men uden afstemninger.

Live Shows
Live Shows er de store semifinale- og finaleshows. TV-seere over hele Europa vil kunne stemme og dermed sammen med de deltagende landes fagjuryer afgøre de tre shows: Top ti i hver af semifinalerne, der går videre til finalen, samt den endelige vinder af Eurovision Song Contest 2024.

Priserne til Eurovision 2024 ligger noget under seneste show i Liverpool, hvor man måtte slippe mellem Between €34 (250 DKK) og €427 (3.200 DKK).

Læs også: Malmö bliver vært for Eurovision 2024



Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 28.11.2023