Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
I aften afvikles tredje aften af den 62. udgave af RTSH Festivali i Këngës

Hvem skal efterfølge Albina som Albaniens Eurovision artist?
I aften fortsætter den 62. udgave af RTSH Festivali i Këngës


Dato: 21. december 2023
Kilde: eurovisionworld.com
Albaniens søgen efter deres bidrag til Eurovision Song Contest 2024 fortsætter i aften i Tirana, når den tredje af fire delfinaler af den 62. udgave af Festivali i Këngës ruller over de albanske tv-skærme fra Kongres-paladset. Vinderne kåres fredag aften, hvor en jury udråber vinderen af festivalen, mens de albanske tv-seere vælger landets Eurovision bidrag.

De 31 artister, der konkurrerer i dette års udgave af Festivali i Këngës, går alle på scenen i Tirana i aften, dog ikke med deres festival-bidrag men i duetter. Adriana Matoshi og Kledi Kadiu er sammen med Xhuliano Dule og Krisa Çaushi værter for konkurrencen, der sendes live fra Pallati i Kongreseve kl. 21:00.

Det samlede program for festivalen ser således ud:

19.12.2023 - Delfinale I
20.12.2023 - Delfinale II
21.12.2023 - Delfinale III
22.12.2023 - FINALE - Festivali i Këngës

Læs også: Kejsi Tola og Samantha har trukket sig fra Festivali i Këngës 2023

I aften bliver der blandt andre gæsteoptræden af Eugent Bushpepa (Eurovision 2018), Aurela Gaçe (Eurovision 2011) og Eneda Tarifa (Eurovision 2016)

De 31 bidrag præsenteres over de første to aftener. Tredje aften optræder artisterne i duet, mens vinderne udpeges på den fjerde aften. Der vælges faktisk hele to vindere - en fagjury vil kåre vinderen af festivalen, mens de albanske tv-seere vælger landets bidrag til Eurovision 2024 i Malmø.

Her er korte klip af de 31 bidrag fra de første to aftener:

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden de debuterede i 2004, hvor Anjeza Shahini blev en flot nummer syv med 'The Image Of You'. Eurovision 2024 i Malmø bliver således 20. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en velfortjent femteplads med bidraget 'Suus'.

Senest blev Albina & familja Kelmendi nummer 22 i finalen i Liverpool med sangen Duje.

Se alle Albaniens bidrag gennem tiderne her...

Albina og familien repræsenterede Albanien i Eurovision 2023 i Liverpool



Links: Albanien

Opdateret d. 21.12.2023