Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Clara vandt finalen i Sanremo Giovani 2023

Hvem skal afløse Marco Mengoni som Italiens Eurovision artist?
Italien fandt tirsdag de sidste tre artister til Sanremo-startfeltet


Dato: 20. december 2023
Kilde: eurovisionworld.com
Den 74. udgave af Festival di Sanremo afholdes i februar måned 2024, og tirsdag fik vi sat navn på de sidste tre artister. Det skete i finalen i Sanremo Giovani, hvor tolv håbefulde artister i alderen 16 - 29 år dystede om tre pladser i 'den store' sanremo-finale.

Tirsdag aften blev vinderen af talent-konkurrencen Sanremo Giovani kåret. Og samtidig blev startfeltet i Sanremo Festival fuldendt, idet top tre i konkurrencen var sikret en plads i 'den store' Sanremo Festival i februar måned.

Startfeltet i aftenens finale så således ud:

  • bnkr44 - Effetti speciali
  • CLARA - Boulevard
  • Grenbaud - Mama
  • Jacopo Sol - Cose che non sai
  • Lor3n - Fiore d’inverno
  • SANTI FRANCESI - Occhi tristi
  • Tancredi - Perle
  • Vale LP - Stronza
  • Nausica - Favole
  • Fellow - Alieno
  • Omini - Mare Forza 90i
  • Dipinto - Criminali
Vinder af talent-konkurrencen blev CLARA med sangen Boulevard, efterfulgt af bnkr44 og Santi Francesi.


bnkr44 og Santi Francesi tog de sidste to pladser

Du kan se video af de 12 finale bidrag her...

Læs også: I aften: Italien finder de sidste tre artister til Sanremo-startfeltet

I forbindelse med aftenens finale i Sanremo Giovani fik vi afsløret titlerne på alle de 30 bidrag til Festival di Sanremo...

  • Ghali – “Casa mia”
  • Alessandra Amoroso – “Fino a qui”
  • Gazzelle – “Tutto qui”
  • Ricchi e Poveri – “Ma non tutta la vita”
  • Dargen d’Amico – “Onda alta”
  • Angelina Mango – “La noia”
  • Fred De Palma – “Il cielo non ci vuole”
  • Fiorella Mannoia – “Mariposa”
  • Loredana Bertè – “Pazza”
  • Mr Rain – “Due altalene”
  • Geolier – “I p’me, tu p’ te”
  • Negramaro – “Ricominciamo tutto”
  • Rose Villain – “Click boom!”
  • Mahmood – “Tuta gold”
  • Diodato – “Ti muovi”
  • Annalisa – “Sinceramente”
  • Il Volo – “Capolavoro”
  • Emma – “Apnea”
  • Francesco Renga & Nek – “Pazzo di te”
  • La Sad – “Autodistruttivo”
  • Irama – “Tu no”
  • BigMama – “La rabbia non ti basta”
  • The Kolors – “Un ragazzo una ragazza”
  • Sangiovanni – “Finiscimi”
  • Il Tre – “Fragili”
  • Alfa – “Vai!”
  • Maninni – “Spettacolare”
  • Santi Francesi – “L’amore in bocca”
  • Clara – “Diamanti grezzi”
  • BNKR44 – “Governo punk”

Italien i Eurovision Song Contest
Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 48 gange siden deres debut i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta), i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.

Ligesom Danmark har Italien holdt sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.

Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de endt i top-10 ti ud af tolv gange. Senest blev Merco Mengoni nummer fire i Liverpool med sangen Due Vite.

Se alle Italiens bidrag gennem tiderne her...



Links: Italien

Opdateret d. 20.12.2023