Hvem skal efterfølge 'Wild Youth' som Irlands Eurovision artist?
Der deltager 6 bidrag i det irske 'grandprix' Eurosong 2024, der traditionen tro afholdes som en del af 'the Late Late Show'. Showet kører over de irske tv-skærme fredag den 26. januar 2024 kl. 22:35. Ny vært i 'Late Late Show', og dermed vært for Eurosong 2024, bliver Patrick Kielty, der i maj måned sidste år afløste Ryan Tubridy som fast vært på programmet. Ud af de indsendte bidrag har RTÉ nu udvalgt seks sange. De seks udvalgte bidrag bliver afsløret i løbet af næste uge, fra mandag til fredag med ét bidrag om dagen (to onsdag). Det sker i Ray D’Arcy Show – et radio program der sendes dagligt mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1. Du kan følge med her...
Opdateret den 8. januar:
Erica med det fulde navn Erica-Cody Kennedy Smith er en pop- og R&B-sanger, forfatter og producer, kendt for sine optimistiske numre, der "promoverer selvkærlighed og selvtillid". Sangerinden, der også er berømt for sin optræden på Dancing with the Stars i 2022, hvor hun nåede finalen sammen med sin partner Denys Samson, har været en uafhængig kunstner siden 2017.
8. januar: Erica Cody - Love Me Like I Do
Gruppen Wild Youth vandt Eurosong 2023 Links: Irland Opdateret d. 12.1.2024 |