Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Bambie Thug er den femte artist til Eurosong 2024 med titlen Doomsday Blues

Hvem skal efterfølge 'Wild Youth' som Irlands Eurovision artist?
Seks sange skal dyste om at repræsentere Irland i Malmø


Dato: 6. januar 2024
Opd.: 11. januar 2024
Kilde: eurovoix.com
Irlands Eurovision bidrag bliver igen i 2024 fundet i en national finale Eurosong 2024. Sidste frist for at indsende sange var den 20. oktober, og ved fristens udløb havde RTÉ modtaget knap 380 bidrag. Nu er de seks finalister fundet. JyellowL og Isabella er det tredje og fjerde navn på listen

Der deltager 6 bidrag i det irske 'grandprix' Eurosong 2024, der traditionen tro afholdes som en del af 'the Late Late Show'. Showet kører over de irske tv-skærme fredag den 26. januar 2024 kl. 22:35. Ny vært i 'Late Late Show', og dermed vært for Eurosong 2024, bliver Patrick Kielty, der i september sidste år afløste Ryan Tubridy som fast vært på programmet.

Ud af de indsendte bidrag har RTÉ nu udvalgt seks sange.

De seks udvalgte bidrag bliver afsløret i løbet af næste uge, fra mandag den 8. til fredag den 12. januar med ét bidrag om dagen (to onsdag). Det sker i Ray D’Arcy Show – et radio program der sendes dagligt mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1. Du kan følge med i programmet her...

Opdateret den 11. januar:
Onsdag den 11. januar fik vi afsløret den femte irske artist, der skal deltage i Eurosong 2024. Bambie Thug vil fremføre sangen Doomsday Blues, som de selv har skrevet.

Bambie Thug stammer fra Cork. Den ikke-binære kunstners musik er blevet beskrevet af kritikere som elektro-rap, konfronterende performancekunst og sprudlende, sen-nat-goth-pop. Bambie Thug er også sangskriver for andre kunstnere, og disse sange har samlet mere end 60 millioner streams.

Musikeren har modtaget BBC airplay med deres musikudgivelser til dato, ligesom de har fået støtte fra musikpublikationer, herunder Kerrang!, Rolling Stone UK, Gay Times og NME. De var også inkluderet i fremtrædende fremhævede og banebrydende kunstner-playlister på både Amazon Music og Spotify.

Læs også: JyellowL og Isabella leverer det tredje og fjerde bidrag i Eurosong 2024


8. januar: Erica Cody - Love Me Like I Do
9. januar: Ailsha - Go Tobann
10. januar: JyellowL feat. Toshín - Judas
10. januar: Isabella Kearney - Let Me Be The Fire
11. januar: Bambie Thug - Doomsday Blues
12. januar: TBA

Erica Cody Ailsha JyellowL Isabella Kearney Bambie Thug

Irland i Eurovision Song Contest
Irland har deltaget i konkurrencen 54 gange tidligere og har vundet ikke færre end syv gange, senest dog helt tilbage i 1996. De senere år har der til gengæld været langt mellem 'snapsene'. Seneste top-ti placering var således i 2011, hvor Jedward blev nummer 8 med 'Lipstick'. Irland har kun været i finalen én gang de sidste ti år.

Senest blev det i 2023 til en skuffende 12. plads i semifinalen til gruppen Wild Youth og sangen 'We Are One', der således ikke deltog i finalen i Liverpool.

Se alle Irlands bidrag gennem tiderne her...

Gruppen Wild Youth vandt Eurosong 2023



Links: Irland

Opdateret d. 12.1.2024