Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Mélovin (Eurovision 2018) prøver lykken igen i Vidbir 2024

Hvem skal efterfølge Tvorchi som Ukraines Eurovision artist?
Ukraine finder startrækkefølgen i Vidbir 2024 og frigiver video


Dato: 11. januar 2024
Kilde: esctoday.com
Trods den fortsatte væbnede konflikt med nabolandet Rusland er Ukraine i fuld gang med forberedelserne til Vidbir 2024. I dag blev der afholdt lodtrækning om startrækkefølgen, samtidig med at der blev frigivet lyric-videoer af de elleve finalebidrag.

Ukraines bidrag til Eurovision Song Contest 2024 findes i det lokale 'grandprix' Vidbir 2024, der afholdes med finale den 3. februar 2024. Der deltager i alt elleve bidrag, og i dag fandt man så frem til startrækkefølgen:

  1. YAKTAK– Lalala
  2. INGRET- Keeper
  3. NAZVA– Slavic English
  4. ANKA– Palala
  5. Drevo– Endless Chain
  6. Alyona Alyona & Jerry Heil– Teresa & Maria
  7. MELOVIN– Dreamer
  8. SKYLERR– Time is running out
  9. Dial–Place I Call Home
  10. YAGODY– Tsunamia
  11. NAHABA– GLASSS
Ti af bidragene er udvalgt blandt de indsendte 400 bidrag. Det 11. bidrag (ANKA med sangen Palala) fik et wildcard efter en online-afstemning

Læs også: Ukraine: ANKA vandt den sidste finaleplads i Vidbir 2024

Du kan høre alle de elleve bidrag på YouTube her...

Iblandt de tyve artister er en enkelt artist, der tidligere har repræsenteret Ukraine i Eurovision, nemlig MÉLOVIN der vandt Vidbir i 2018. Af øvrige artister nikkes genkendende til Jerry Heil; hun har deltaget i Vidbir i både 2020 og 2023 med en sjetteplads og en tredjeplads som resultat.

Sverige i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 17 gange siden debuten i 2003; alle sytten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 11 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances', Jamala's triumf i 2016 med '1944' og Kalusch Orchestra sejr i 2022 med 'Stefania' naturligvis toppen. Derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...



Links: Eurovision Song Contest

Links: Sverige

Opdateret d. 23.1.2024