Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Irland: Vært Patrick Kielty med de seks finalister i fredagens Eurosong 2024

Hvem skal efterfølge 'Wild Youth' som Irlands Eurovision artist?
Irland klar med seks finalister til Eurosong finale fredag aften


Dato: 26. januar 2024
Kilde: rte.ie
Fredag aften vil den irske nationale tv-station RTÉ afholde finalen i Eurosong 2024, hvor seks håbefulde artister vil dyste om retten til at forsvare de irske farver i Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.

Den grønne ø har kun været i finalen i Eurovision Song Contest to gange de seneste ti forsøg. Det vil man meget gerne råde bod på, og i aften skal man finde den artist og sang der vil gøre forsøget i 2024. Det sker i finalen i Eurosong 2024, der traditionen tro afholdes som en del af 'the Late Late Show'. Showet kører over de irske tv-skærme i aften kl. 22:35 med Patrick Kielty som vært.

Irland - Eurosong 2024 - Finale - Se med fra kl. 22:35 på RTÈ

Aftenens startfelt ser således ud - Klik på titler for at høre sangene på YouTube:

Læs også: Seks sange skal dyste om at repræsentere Irland i Malmø

Vinderen findes ved en kombination af sms-stemmer, en international og en national jury. Et ekspert panel vil være i studiet for at kommentere numrene, men de vil ikke deltage i afstemningen.

Isabella Kearney Bambie Thug JyellowL ft. Toshín Ailsha Next In Line Erica-Cody

Irland i Eurovision Song Contest
Irland har deltaget i konkurrencen 54 gange tidligere og har vundet ikke færre end syv gange, senest dog helt tilbage i 1996. De senere år har der til gengæld været langt mellem 'snapsene'. Seneste top-ti placering var således i 2011, hvor Jedward blev nummer 8 med 'Lipstick'. Irland har kun været i finalen to gange de sidste ti år.

Senest blev det i 2023 til en skuffende 12. plads i semifinalen til gruppen Wild Youth og sangen 'We Are One', der således ikke deltog i finalen i Liverpool.

Se alle Irlands bidrag gennem tiderne her...



Links: Irland

Opdateret d. 26.1.2024