Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Bambie Thug vandt fredagens Eurosong 2024 og vil repræsentere Irland i Malmø

Bambie skal efterfølge 'Wild Youth' som Irlands Eurovision artist!
Bambie Thug vandt Eurosong finale med Doomsday Blue


Dato: 27. januar 2024
Kilde: rte.ie
Fredag aften afholdt den irske nationale tv-station RTÉ finalen i Eurosong 2024, hvor seks håbefulde artister dystede om retten til at forsvare de irske farver i Eurovision Song Contest 2024 i Malmø. Vinder blev forhåndsfavoritten Bambie Thug med sangen Doomsday Blue.

Den ikke-binære kunstner Bambie Thug har vundet Eurosong 2024 og skal repræsentere Irland i Eurovision Song Contest 2024 i Malmø. Finalen i Eurosong 2024 fandt sted i aften som en del af Late Late Show. I alt seks bidrag konkurrerede om at repræsentere Irland i Malmø, hvor Bambie Thug til sidst vandt med sangen "Doomsday Blue".

Vinderen af den irske udvælgelse blev afgjort af en kombination af sms-stemmer (33%), international jury (33%) og irsk jury (33%). Et panel var i studiet for at kommentere forestillingerne, men de havde ingen stemmeret.

Resultaterne var som følger (international jury + irsk jury + offentlig afstemning):

  1. Bambie Thug – “Doomsday Blue” – 32 point (8 + 12 + 12)
  2. Alisha – “Go Tobann” – 24 point (6 + 10 + 8)
  3. Next In Line - "Love Like Us" - 24 point (12 + 2 + 10)
  4. Erica-Cody – “Love Me Like I Do” – 22 point (10 + 6 + 6)
  5. JyellowL ft. Toshín – “Judas” – 16 point (4 + 8 + 4)
  6. Isabella Kearney - "Let Me Be the Fire" - 8 point (2 + 4 + 2)
Bambie Thug var kun nummer tre hos den internationale jury, men da der var top-points fra både den nationale irske jury og fra de irske tv-seere, blev de den endelige vinder.

Den ikke-binære kunstner Bambie Thug's musik er af kritikere blevet beskrevet som elektro-rap, konfronterende performancekunst og sprudlende goth-pop sent på aftenen. Bambie Thug er dog også sangskriver for andre kunstnere, og disse sange har samlet mere end 60 millioner streams på diverse streamingstjenester.

Musikeren har modtaget BBC airplay med deres musikudgivelser til dato, ligesom de har fået støtte fra musikpublikationer, herunder Kerrang!, Rolling Stone UK, Gay Times og NME. De var også inkluderet i fremtrædende fremhævede og banebrydende kunstner-playlister på både Amazon Music og Spotify.

I en samtale med RTE.ie sagde Bambie Thug, at deres bidrag, Doomsday Blue, var resultatet af et forsøg på at "skabe en sang, der skiftede form gennem flere genrer, men som stadig fungerede og gav mening."


Optakt
Den grønne ø har kun været i finalen i Eurovision Song Contest to gange de seneste ti forsøg. Det vil man meget gerne råde bod på, og i aften skal man finde den artist og sang der vil gøre forsøget i 2024. Det sker i finalen i Eurosong 2024, der traditionen tro afholdes som en del af 'the Late Late Show'. Showet kører over de irske tv-skærme i aften kl. 22:35 med Patrick Kielty som vært.

Aftenens startfelt ser således ud - Klik på titler for at høre sangene på YouTube:

Læs også: Seks sange skal dyste om at repræsentere Irland i Malmø

Vinderen findes ved en kombination af sms-stemmer, en international og en national jury. Et ekspert panel vil være i studiet for at kommentere numrene, men de vil ikke deltage i afstemningen.

Isabella Kearney Bambie Thug JyellowL ft. Toshín Ailsha Next In Line Erica-Cody

Irland i Eurovision Song Contest
Irland har deltaget i konkurrencen 54 gange tidligere og har vundet ikke færre end syv gange, senest dog helt tilbage i 1996. De senere år har der til gengæld været langt mellem 'snapsene'. Seneste top-ti placering var således i 2011, hvor Jedward blev nummer 8 med 'Lipstick'. Irland har kun været i finalen to gange de sidste ti år.

Senest blev det i 2023 til en skuffende 12. plads i semifinalen til gruppen Wild Youth og sangen 'We Are One', der således ikke deltog i finalen i Liverpool.

Se alle Irlands bidrag gennem tiderne her...



Links: Irland

Opdateret d. 27.1.2024