Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Smash Into Pieces og Lisa Ajax er klar til finale i Melodifestivalen 2024

Hvem skal repræsentere værtslandet i Eurovision 2024?
Lørdag fandt Sverige de første finalister i Melodifestivalen


Dato: 4. februar 2024
Kilde: eurovision.tv
Det er tid til, at årets værtsnation Sverige starter eftersøgningen af deres repræsentant til Eurovision Song Contest i Malmø i maj. Seks bidrag dystede i lørdags i den første af fem delfinaler om to pladser i den store finale den 9. marts i Friends Arena i Stockholm.

Lørdag fandt den første delfinale af Melodifestivalen 2024 sted i Malmø, Sverige. Seks artister gik på scenen, hvoraf to gik direkte videre til finalen, og yderligere to kvalificerede sig til den anden chancerunde, som vil finde sted under heat fem-showet.

I de svenske delfinaler stemmes der i to omgange, alene med de svenske tv-seere i førersædet via hhv. telefon-stemmer og app-stemmer. Efter første afstemningsrunde afsløres den sang der fik flest stemmer - og dermed er klar til finale. Den ære tilfaldt Smash Into Pieces – “Heroes Are Calling”

Derefter stemmes der igen, og denne gang fordeles yderligere én finaleplads (Lisa Ajax) samt to pladser i opsamlingsfinalen (Elisa Lindström og Adam Woods). Stemmerne uddeles her i syv aldersgrupper + telefon-stemmerne.

  • Adam Woods – “Supernatural” - 66 points - Opsamling
  • Samir & Viktor – “Hela världen väntar” - 57 points
  • Melina Borglowe – “Min melodi” - 26 points -
  • Elisa Lindström – “Forever Yours” - 69 points - Opsamling
  • Lisa Ajax – “Awful Liar” - 86 points - til finale
  • Smash Into Pieces – “Heroes Are Calling” – Direkte til Finale

Du kan se video af de fire bidrag, der ikke er finaleklar her...

Melodifestivalen fortsætter efter dette program:
03.02.2024 | Delfinale I
10.02.2024 | Delfinale II
17.02.2024 | Delfinale III
24.02.2024 | Delfinale IV
02.03.2024 | Delfinale V
09.03.2024 | Finale


Optakt

Som noget nyt i forhold til tidligere år byder denne sæsons udgave af Melodifestivalen på 30 artister fordelt på fem delfinaler, altså med seks bidrag i hver delfinale. To vindere fra hvert heat går direkte videre til den store finale på Stockholms Friends Arena. Derudover vil yderligere to sange blive udvalgt i et nyt program umiddelbart efter det femte heat.

Læs også: Fredag fik vi afsløret de 30 artister i Melodifestivalen 2024

De seks bidrag i aftenens delfinale I er som følger:

  1. ”Supernatural” - Adam Woods
  2. ”Hela världen väntar” - Samir & Viktor
  3. ”Min melodi” - Melina Borglowe
  4. ”Forever Yours” - Elisa Lindström
  5. ”Awful Liar” - Lisa Ajax
  6. ”Heroes Are Calling” - Smash Into Pieces
I en exit-poll efter generalprøven fredag aften fremgår, at Smash Into Pieces er klare favoritter til en af de to finalepladser, mens Samir & Viktor og Lisa Ajax er helt lige på de næste pladser. Adam Woods er favorit til at snuppe den sidste plads i opsamlingsrunder. Der deltog 1.140 fra aftenens publikum i undersøgelsen.

I de fem delfinaler findes vinderne alene af de svenske tv-seeres stemmer via Melodifestival-appen. Først i finalen vil en række internationale juryer give deres besyv med. Her er det samlede program i Melodifestivalen 2024:

03.02.2024 | Delfinale I
10.02.2024 | Delfinale II
17.02.2024 | Delfinale III
24.02.2024 | Delfinale IV
02.03.2024 | Delfinale V
09.03.2024 | Finale

Sverige i Eurovision Song Contest
Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 62 gange. Det er blevet til hele syv førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer.

Seneste triumf var som bekendt i 2023, hvor Loreen vandt sin anden sejr med sangen 'Tattoo'.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...



Links: Sverige

Opdateret d. 5.2.2024