Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
De to sammensatte grupper 5miinust & Puuluup vandt Eesti Laul og er klar til Eurovision 2024. Foto: ERR

De skal afløse Alika som den estiske repræsentant i Eurovision 2024
Den sammensatte gruppe 5miinust & Puuluup vandt Eesti Laul


Dato: 18. februar 2024
Kilde: eurovoix.com
Ti sange var klar til finale i det estiske grandprix, Eesti Laul, der i år blev afholdt for 16. år i træk. Det skete lørdag aften kl. 18:30 i Tondiraba Ice Hall i Tallinn med Tõnis Niinemets og Grete Kuld som værter. Vinderen blev gruppen 5Minust & Puuluup.

Estland har valgt sin 'Eesti Laul'-vinder; den til lejligheden sammensatte gruppe 5Minust & Puuluup triumferede i den baltiske nations finale med sangen '(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi'. Titlen kan løst oversættes til "Vi (ved) intet om (disse) stoffer".

I første afstemningsrunde stemte både de estiske tv-seere og en fagjury, og de valgte så tre superfinalister, nemlig Ollie, Nele-Liis Vaiksoo og 5miinust & Puuluup.

I anden afstemningsrunde var det alene de estiske tv-seere, der havde magten, og de gav sejren til 5miinust & Puuluup med Ollie som nummer to og Nele-Liis på tredjepladsen. Og dermed bliver det 5miinust & Puuluup der vil rejse til Malmö i maj måned med sangen '(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi'.

5miinust er en estisk hiphopgruppe dannet i Võsu i 2015; deres besætning består af Estoni Kohver, Päevakoer, Põhja-Korea og Lancelot. De skal repræsentere Estland i Eurovision 2024 sammen med Puuluup, der er en estisk nu-folk duo, der blev etableret i 2014 af Ramo Teder og Marko Veisson.

Med sejren overtog Estland også rekorden for den længste Eurovision sangtitel - '(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi' - med ialt 40 bogstaver. Den tidligere rekord havde Tyskland fra 1964 med 34 bogstaver: "Man gewöhnt sich so schnell an das Schöne". Danske Rollo & King - "Der står et billede af dig på mit bord" er med 30 bogstaver.


Optakt
Sidste frist for at indsende bidrag til Eesti Laul var den 23. oktober; ved fristens udløb havde ERR modtaget 215 bidrag. En intern jury udvalgte 20 sange fra de indsendte bidrag til at deltage i Eesti Laul 2024. Fem bidrag gik direkte til finalen, mens 15 bidrag dystede i semifinalen om de sidste fem finalepladser.

Det giver et finalefelt der ser således ud - i startrækkefølge:

Aftenens værter er Tõnis Niinemets og Grete Kuld.

Vinderen findes efter to afstemningsrunder. I første runder vil en kombineret 50/50% jury- og sms-afstemning udpege tre superfinalister. Og i anden afstemningsrunde vil de estiske tv-seere alene afgøre vinderen af Eesti Laul 2024.

Læs også: Efter semifinale: Fem bidrag klar til finale i Eesti Laul 2024

I forbindelse med, at det i år er 30 år siden Estland for første gang deltog i Eurovision Song Contest, vil der blive optræden af Silvi Vraid, der var Estlands repræsentant i 1994 med nummeret “Nagu Marelaine”.

Yderligere bliver der gæsteoptræden af Lea Dali Lion, det berømte metalband HND, rapperen Gameboy Tetris, popsangeren Eleryn Tiit, trommeduoen Muteko Taiko og danserne fra Dance Republic Tantsukooli.

Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 28 gange siden debuten i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.

Senest i Liverpool fik Alika og sangen Bridges en fornem 8. plads i finalen. Siden semifinaler blev indført i 2004 har Estland været i finalen ni ud af 19 gange.

Se alle Estlands bidrag gennem tiderne her...

Semifinale Eesti Laul 2024



Links: Estland

Opdateret d. 19.2.2024