Junior Eurovision 2024 - Nyhed
..Spanien bliver vært for Junior Eurovision Song Contest 2024

Spanien bliver vært for Junior Eurovision Song Contest 2024


Dato: 14. februar 2024
Kilde: junioreurovision.tv
EBU og RTVE har i dag annonceret, at den 22. udgave af Junior Eurovision Song Contest vil blive afholdt i Spanien senere i år. Spaniens nationale tv-selskab Radiotelevisión Española (RTVE) vil være vært for første gang i konkurrencens historie efter at have opnået andenpladsen i Nice sidste år.

Spanien vandt den anden udgave af Junior Eurovision Song Contest i 2004. Og nu bliver de altså for første gang vært for konkurrencen.

Martin Österdahl, Junior Eurovision Executive Supervisor udtaler: "Tyve år efter deres Junior Eurovision Song Contest-sejr, er vi begejstrede for endelig at bringe konkurrencen til Spanien. Vi er RTVE taknemmelige for at acceptere at være vært for den 22. udgave af konkurrencen, som giver unge kunstnere fra hele Europa en utrolig platform til at vise deres talent frem. Vi ser meget frem til den fiesta, der venter i Spanien senere i år!"

Reglerne for Junior Eurovision Song Contest kræver ikke, at den vindende tv-station skal være vært for det følgende år, som i Eurovision Song Contest, men de får tilbudet, hvis de ønsker at afholde næste års konkurrence. Her har France Télévisions besluttet at overdrage tilrettelæggelsen af 2024 Junior Eurovision Song Contest.

RTVE, der blev nummer to i 2023 med Sandra Valeros Loviu, fik derefter tilbudt muligheden for at producere den 22. udgave af Junior Eurovision Song Contest senere i år.

Ana María Bordas, Spaniens delegationschef ved Junior Eurovision Song Contest og JESC styregruppemedlem udtaler til junioreurovision.tv: "RTVE modtager med stor begejstring EBU's invitation til Junior Eurovision Song Contest 2024, der afholdes i Spanien. For RTVE er værtsskabet for det næste JESC endnu et skridt i den indsats, som public broadcasteren har gjort i de seneste år for at promovere Eurovision i Spanien og give vores musik mere relevans."

Junior Eurovision forventes at blive afholdt i november eller december 2024. Værtsbyen og datoer for 2024-konkurrencen vil blive annonceret snarest belejligt.



Opdateret d. 13.3.2024