Titouan synger for Frankrig ved Junior Eurovision 2024
Det bliver den 14-årige sanger Titouan der skal forsvare de franske farver ved Junior Eurovision Song Contest, når det bliver sendt fra Caja Mágica i Madrid lørdag den 16. november. Hans sang, Comme Ci, Comme Ça, havde premiere på den officielle Junior Eurovision YouTube-kanal kl. 18:00 onsdag den 18. september. Comme Ci Comme Ça er komponeret af Malo, en talentfuld ung kunstner på den franske musikscene, og skrevet sammen med Marie Bastide. Sangen er en ode til tolerance og kærlighed, der minder os om, at vores forskelligheder er vores styrker.
Titouan kommer fra Quimper i Bretagne og har et ansigt (og en stemme!), som du måske allerede kan genkende, hvis du er en af hans over 100.000 følgere på sociale medier! Den unge sanger har haft musik i sit hjerte, lige siden han var barn. Sammen med sine to ældre brødre nyder Titouan at lytte til mange forskellige typer musik derhjemme eller i bilen. Hans favoritter inkluderer The Police, Jean-Jacques Goldman, Janice Joplin og Jamiroquai. Og allerede i en alder af tre efterlignede han Michael Jackson – klar til at indtage scenen helt alene. Titouan, som også har været en ivrig trommeslager, fik hurtigt en tilhængerskare på sin YouTube-kanal, efter at han begyndte at poste en ny coverversion på kanalen hver onsdag. På dem blev han ofte ledsaget af sin far, som er guitarist. Comme Ci, Comme Ça bliver Frankrigs otende Junior Eurovision-bidrag. Landet har indtil nu vundet konkurrencen tre gange (i 2020, 2022 og 2023), og endte også på en 2. plads, 3. plads og 5. og 6. plads.
Junior Eurovision Song Contest 2024 afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid
Opdateret d. 19.9.2024 |