Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Ti sange er klar til finalen i Supernova 2025. Foto: LTV

Hvem skal efterfølge Dons som Letlands Eurovision artist?
I aften Supernova 2025: Ti sange dyster om billetten til Basel

LETLAND

Dato: 8. februar 2025
Kilde: eurovoix.com
Letlands søgen efter et bidrag til Eurovision Song Contest 2025 slutter lørdag aften, når finalen i Supernova 2025 løber over de lettiske tv-skærme. Ti bidrag kom 'sejrrigt' ud af semifinalen sidste lørdag, i aften gælder det så retten til at repræsentere Letland i Basel i maj måned. Ketija Šenberga og Lauris Reiniks er værter for den lettiske udvælgelse.

Letlands bidrag findes i den 10.udgave af Supernova, der afholdes med semifinale den 1. februar og finale den 8. februar 2025. Sidste frist for indsendelse af bidrag var den 21. oktober 2024, og ved fristens udløb havde LTV modtaget 96 forslag.

Letland - Supernova 2025 - Kl. 20:10 på YouTube

Tyve udvalgte bidrag blev afsløret den 20. november 2024. Desværre er Grëta med sangen Monster ude af Supernova 2025 p.g.a. sygdom, så startfeltet i semifinalen var skåret ned til nitten bidrag.

Finalen sendes fra Riga Film Studio med Ketija Šenberga og Lauris Reiniks som værter.

Finalister er i startrækkefølge:

  • Chris Noah - Romance Isn't Dead
  • Palú - Delusional
  • Sinergija - Bound by the Light
  • Citi zeni - Ramtai
  • Tepat - Sadzejot
  • The Ludvig - Ligo
  • Markus Riva - Bigger than this
  • Tautumeitas - Bur man laimi
  • Bel Tempo & Legzdina - The Water
  • Emilija - Heartbeat
  • Læs også: Efter semifinale: Ti sange er klar til finalen i Supernova 2025

    Vinderen bliver fundet ved en kombination af 50% seer-afstemning og 50% juryafstemning.

    Letland i Eurovision Song Contest

    Letland debuterede i Eurovision Song Contest i 2000 i Stockholm med en flot tredjeplads til Brainstorm og sangen 'My Star'. Letland har deltaget hvert år siden, og det er som bekendt blevet til en enkelt sejr, nemlig i 2002 i Tallin, hvor Maria N vandt med 'I Wanna'.

    Siden 2009 har Letland kun kvalificere sig til Eurovision finalen tre gange, nemlig i 2015 og 2016 - og senest i 2024 i Malmø, hvor Dons blev nummer 16 i finalen med 'Hollow'.

    Se alle Letlands bidrag gennem tiderne her...



    Links: Letland

    Opdateret d. 8.2.2025