Hvem skal efterfølge Megara som San Marinos Eurovision artist?
SMRTV har indbudt til pressemøde i Rom den 25. februar. Her vil tv-stationen løfte sløret for en række etablerede navne, der er inviteret til at deltage i finalen i Sanmarino Song Contest, der afvikles lørdag den 8. marts i Nuovo di Dogana. Introduktionen af forhånds-kvalificerede finalister i San Marino-udvælgelsen er en gentagelse af tidligere års regler. I både 2022 og 2023 inviterede San Marino Radio & TV en række etablerede kunstnere direkte til at konkurrere i finalen i Una Voce per San Marino, herunder Achille Lauro, der vandt finalen i 2022. Læs også: 221 artister klar til semifinaler i Una Voce per San Marino De inviterede artister vil i finalen møde 11 artister fra de syv semifinaler, der i disse dage afvikles i San Marino. Se programmet for semifinalerne her... Blandt semifinalisterne finder vi stadig en del af 'de kendte' som f.eks. BESA (Albanien/Eurovision 2024), TESLENKO (Ukraine/Vidbir 2024 og 2025) og Valleria (Moldova).
Links: San Marino Opdateret d. 20.2.2025 |