Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Hvem skal efterfølge Olly Alexander som Storbritanniens repræsentant? Foto: Corinne Cumming, EBU

Hvem skal efterfølge Olly Alexander som Storbritanniens Eurovision artist?
Fredag afslører BBC det britiske bidrag til Eurovision 2025


Dato: 6. marts 2025
Kilde: eurovoix.com
Storbritanniens bidrag til Eurovision 2025 vil blive afsløret på BBC Radio 2 i morgen tidlig. Det sker i 'Breakfast Show' kl. 8:00 GMT. For en måneds tid siden lød rygterne, at BBC have valgt pige-gruppen Remember Monday med en sang hvor danske Thomas Stengaard er med som sangskriver. Om det rygte holder får vi afklaret fredag morgen.

I torsdagens udgave af 'the Breakfast Show' bekræftede radiovært Scott Mills, at han vil interviewe kunstneren, der skal repræsentere Storbritannien, og vil spille deres sang for første gang, fredag den 7. marts kl. 08:00 GMT - altså 09:00 CET/Dansk tid.

Storbritannien - Bidrag afsløres - Kl. 09:00 CET på BBC Radio 2

BBC-værten afslørede tidligere på året, at han havde lyttet til Storbritanniens næste Eurovision-bidrag, men han forholdt sig tavs om, hvem den næste britiske artist kunne være. Før han straks skiftede emne, beskrev han sangen som "god".

Det var tidligere blevet annonceret, at Storbritanniens udvælgelsesproces allerede havde været i gang i flere måneder, hvor britiske pladeselskaber, udgivere, sangskrivere og BBC introducerede alle, der spillede deres rolle i at finde den britiske artist og sang til Eurovision 2025.

I spidsen for udvælgelsesprocessen har været en af de førende i den britisk musikindustri, David May - som også var Sam Ryders manager - samt Executive Producer for BBC Studios North, Andrew Cartmell.

Læs også: UK: Rygter vil vide at Remember Monday synger dansk sang

Storbritannien i Eurovision Song Contest

Storbritannien debuterede i 1957 og har deltaget 64 gange tidligere, men har de seneste år haft mere end almindelig svært ved at opnå top-resultater. Før 2022 lå den seneste placering i top ti således tilbage i 2009, og det store pop-land har ikke vundet konkurrencen siden 1997 (Katrina & The Waves med 'Love Shine A Light').

I alt er det dog blevet til fem førstepladser og seksten andenpladser i tidens løb. Senest måtte Olly Alexander tage til takke med en skuffende 18. plads i finalen med sangen Dizzy.

Se alle Storbritanniens bidrag gennem tiderne her...



Links: Storbritannien

Opdateret d. 7.3.2025