Den kroatiske delegationschef Tomislav tengl bekræftede Kroatiens tilbagevenden til konkurrencen. Han tilføjede også, at Marino Vrgoc vil repræsentere nationen ved den kommende konkurrence. Marino kom til berømmelse efter at have vundet The Voice Kids. Efter dette blev han tilbudt chancen for at repræsentere Kroatien i Junior Eurovision 2025, hvilket han takkede ja til. I forbindelse med sit valg sagde Marino: "Jeg blev meget overrasket, da de fortalte mig det. Jeg kunne ikke tro det. Efter The Voice er alt fantastisk. Jeg optræder overalt, og når de ser mig i byen, kontakter alle mig." Tomislav tengl sagde, at der var store forskelle mellem voksen- og juniorversionen af konkurrencen. Han tilføjede: "De voksnes Eurovision Song Contest har politik og lobbyisme. Og børnenes Eurovision er bare en uskyldig udgave af den store. Vi vil gøre alt for at beskytte Marino i den forbindelse" Kroatien deltog senest i Junior Eurovision 2014 i Malta. Landet har indtil videre deltaget 5 gange, og vandt den allerførste udgave af konkrrencen, der foregik i Forum i København. Her sejrede Dino Jelusic med "Ti si moja prva ljubav".
Læs også: Junior: Georgien åbner for ansøgninger til Ranina 2025 Der er endnu ikke sat dato på afholdelse af Junior Eurovision 2025, ligesom det ikke er bestemt hvilket land der skal være vært, men det kunne godt blive sidste års vinderland, Georgien, der også var vært i 2017 i Olympic Palace, Tbilisi. Direktøren for den georgiske tv-station GPB har udtalt, at de er klar til at være værter for Junior Eurovision Song Contest 2025.
Opdateret d. 12.5.2025 |