Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Hvem skal efterfølge Sissal som Danmarks Eurovision artist? Foto: EBU

Fristen for at indsende bidrag til DMGP 2026 udløb søndag
DR løfter sløret for detaljer om Melodi Grand Prix 2026


Dato: 3. november 2025
Kilde: good-evening-europe.dk | Foto: EBU
Søndag aften ved midnatstid udløb fristen for at indsende bidrag til dansk Melodi Grand Prix 2026. Samtidig har DR løftet sløret for flere detaljer om showet, der som bekendt afvikles i Frederikshavn den 14. februar. Flere tidligere deltagere vender tilbage. Værtsparret afsløres i morgen tirsdag.

Med mindre end fire måneder til næste års store show, udløb fristen for at indsende bidrag til dansk Melodi Grand Prix 2026 søndag aften ved midnatstid. Og selv om nogle af de otte bidrag allerede er valgt bliver det spændende om der i sidste øjeblik dukker ny talenter op.

Læs også: DR åbner for bidrag: Indsend dit forslag senest den 2. november

DR's grandprix-chef Erik Struve Hansen gæstede traditionen tro den årlige generalforsamling i den danske fanklub melodigrandprixfans.dk lørdag eftermiddag, og han delte en række nye detaljer om det kommende show. Han kunne blandt andet afsløre flere etablerede musiknavne debuterer og at flere tidligere deltagere vender tilbage.

Det har kollegerne fra good-evening-europe givet denne sammenstilling af:

  • DMGP 2026 bliver et moderne musik-show med ny scene, nyt logo og nyt grafisk udtryk.
  • Fokus på sange, artister og stærke, moderne performances med Eurovision ambitioner.
  • DR vil i højere grad målrette Grand Prix’et mod yngre danskere.
  • Ikke alle sange er udvalgt endnu, men nogle er på plads.
  • Flere tidligere deltagere vender tilbage - og flere etablerede navne debuterer.
  • En følgegruppe bestående af otte Grand Prix-fans skal inddrages i udvælgelsesprocessen.
  • Følgegruppen skal også sparre med DR om udviklingen af de sange, der allerede er udvalgt.
  • En mindre international følgegruppe vil ligeledes give feedback på udvalgte sange.
  • De otte optrædener skabes, så de kan fungere i en opskaleret Eurovision-version.
  • Konkurrence- og afstemningsformatet forbliver uforandret.
  • Juryen vil bestå af medlemmer udvalgt efter deres faglighed inden for musik og performance.
  • Alle jurymedlemmer skal have et reelt forhold til Melodi Grand Prix eller Eurovision.
  • Juryen vil som udgangspunkt bestå af 50 % danske og 50 % internationale medlemmer.
  • Værtsparret bliver offentliggjort på tirsdag – der er en vært af hvert køn.
  • Særligt én af værterne bliver nok en overraskelse
  • Billetsalget starter næste fredag.


  • Links: Danmark

    Opdateret d. 3.11.2025