Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
 |
| Miriana Conte sang for Malta i Eurovision 2025. Foto: Sarah-Louise Bennett/EBU |
|
Hvem skal efterfølge Miriana Conte som Maltas Eurovision artist? Malta: finale i Malta Eurovision Song Contest den 17. januar

|
|
Dato: 5. november 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: EBU
|
PBS, den maltesiske nationale tv-station, har afsløret detaljer om Malta Eurovision Song Contest 2026, der i år afholdes for 13. gang. Ud af 18 sange, der dyster i én semifinale, vil 12 bidrag kvalificere sig i finalen, der afholdes lørdag den 17. januar 2026.
Malta Eurovision Song Contest blev afholdt første gang i 2011 og vil endnu engang blive brugt til at finde den maltesiske artist og sang til Eurovision Song Contest. Vinduet for indsendelse af sange til konkurrencen vil være åbent mellem den 17. og 23. november.
Når fristen for at indsende bidrag er passeret, vil en jury evaluere alle indsendte sange. I alt 18 sange vil blive udvalgt til at konkurrere i en enkelt semifinale torsdag den 15. januar, hvor en kombination af jury og offentlig afstemning vælge otte bidrag til at gå videre til finalen. De 18 semifinalister vil blive afsløret den 1. december 2025.
Finalen finder sted den 17. januar og byder således på deltagelse af 12 sange. En kombination af jury og offentlig afstemning vil vælge det maltesiske bidrag i Wien.
Malta i Eurovision Song Contest
Malta, der deltog første gang i Eurovision Song Contest i 1971 og i alt har deltaget 37 gange, har stadig deres første sejr til gode. De seneste år har Malta haft meget svært ved at begå sig i toppen, men tidligere i 2002 (Ira Losco) og i 2005 (Chiara) blev det dog til to andenpladser.
Efter finaleplads i både 2019 og 2021, blev det både i Torino, Liverpool og Malmö til skuffende placeringer i semifinalerne. Senest blev der dog plads i finalen til Miriane Conte, der blev nummer 17 med 'Serving'.
Se alle Maltas bidrag gennem tiderne her...
|
Links:
Malta
Opdateret d. 5.11.2025
|