Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Tautumeitas for Letland ved Eurovision 2025 med “Bur man laimi”. Foto: Sarah-Louise Bennett/EBU

Hvem skal efterfølge Tautumeitas som Letlands Eurovision artist?
LSM sætter navn på 24 bidrag til Letlands Supernova 2026


Dato: 20. november 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: EBU
Sidste frist for at indsende bidrag til Supernova 2026 var den 1. oktober 2025, og ved fristens udløb havde LSM modtaget 124 bidrag. 24 af disse blev i dag præsenteret som deltagere i det lettiske 'grandprix', der afvikles med to semifinaler og en finale den 14. februar 2026.

LSM/LTV, det lettiske radio- og tv-selskab, afslørede listen over de konkurrerende artister under LTV1s morgenshow Rita Panorama. For første gang siden 2019 vil årets Supernova foregå over tre aftener med to semifinaler og en finale.

Semifinalerne finder sted den 31. januar og 7. februar, mens finalen afvikles den 14. februar. Fra hver af de to semifinaler vil 5 bidrag kvalificere sig til finalen. LSM har meddelt, at de er åbne for at give et wildcard til ét bidrag, der oprindeligt ikke kvalificerede sig til finalen.

De 24 sange er blevet udvalgt af en jury, der har vurderet sangenes originalitet, arrangement, budskab og overholdelse af 'moderne markedstendenser'. Derudover har juryen også set på artisternes vokale evner, potentiale til at konkurrere internationalt og tidligere præstationer i musikbranchen.

  • Agnesse - "Oh My My"
  • Aivo Oskis - "Walking Out"
  • Antra Stafecka - "Divejada"
  • Atvara - "Ena"
  • Blurie - "Lovin' Always Gets Me Down"
  • Daba - "Panic Attack"
  • De Mantra - "Let Them"
  • Edvards Strazdinš - "I Ain't Got The Guts"
  • Elpo - "Blakus"
  • Emilija - "All We Ever Had"
  • Honey Blue - "Blue Disco"
  • Ivo Grisninš Grislis - "Home"
  • Janis Rugajs - "Smoke"
  • Kautkaili - "Te un tagad"
  • Krisy - "Take It"
  • Kristine Megija - "Insanity"
  • Legzdina - "Ribbon"
  • Miks Galvanovskis - "Cruel Angel"
  • Nolark - "Different Places"
  • Papira lidmašinas - "You're My Saviour"
  • Paula - "Dejot vien"
  • Robert Ox - "Ravin' At The Taj Mahal"
  • Tikasha Sakama - "#010126 CODA"
  • Vestnieks - "Vai tas ir kads brinums?"
  • Læs også: LSM lancerer Supernova 2026 med finale 14. februar

    De 24 bidrag bliver frigivet i deres helhed den 4. december. Du kan høre små klip af hvert bidrag herunder...

    Letland i Eurovision Song Contest

    Letland debuterede i Eurovision Song Contest i 2000 i Stockholm med en flot tredjeplads til Brainstorm og sangen 'My Star'. Letland har deltaget hvert år siden, og det er som bekendt blevet til en enkelt sejr, nemlig i 2002 i Tallin, hvor Maria N vandt med 'I Wanna'.

    Siden 2009 har Letland kun kvalificere sig til Eurovision finalen fire gange - senest var i 2025 i Basel, hvor Tautumeitas blev nummer 13 i finalen med 'Bur Man Laimi'.

    Se alle Letlands bidrag gennem tiderne her...



    Links: Letland

    Opdateret d. 21.11.2025