Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Katarsis repræsenterede Litauen i Basel. Foto: LRT

Hvem skal efterfølge Katarsis som Litauens Eurovision artist?
Flere gengangere: Her er de 40 bidrag til Eurovizija.lt 2026


Dato: 26. november 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: LRT
LRT har afsløret 40 bidrag, der skal kæmpe i Eurovizija.lt 2026 om at repræsentere Litauen i den 70. udgave af Eurovision Song Contest næste år.

Sidste frist for at indsende bidrag til næste års udgave af Eurovizija.lt var den 11. november. Litauens nationale tv-station Lietuvos nacionalinis radijas ir televizija LRT har tirsdag sat navn på de 40 bidrag, der er udvalgt blandt de indsendte bidrag.

Optagelserne er planlagt til at begynde den 14. januar, og der er planlagt mellem fire og seks semifinaler. Vinderen af Eurovizija.lt 2026 vil blive kåret den 27. februar i Twinsbet Arena i Vilnius. Dette er første gang, at en arena i Vilnius har været vært for den litauiske nationale finale.

  • Agata Ray – “Gravity lies”
  • Agne Buškeviciute – “Unbound”
  • Aika – “Raga”
  • Aiste Pilvelyte – “Tarp žvaigždžiu tylos”
  • Akire – “Šiluma”
  • Atikin – “Deganti žemele”
  • Aurimas Papeckys – “Tu mano”
  • Black Biceps – “Let me cook”
  • Dagna – “Sau meluojam”
  • Elizabeth Olshey – “Between”
  • Emi Acidic – “u broke me”
  • Freya Alley – “No Kiss Goodbye”
  • Grete – “Parade”
  • Hansanova – “Lumina”
  • Il Senso – “Brave enough”
  • Jokubas Jankauskas – “Shine”
  • Jonas Vilimas – “Unshakable”
  • Juozas Martin – “Atmerk akis”
  • Juste Osh – “Gaisras”
  • Ledi Ais – “Mes siekiam žvaigždžiu”
  • Lion Ceccah – “Sólo quiero más”
  • Lokyte – “Vilko akiu”
  • Lolita Zero – “Salve im meum mundum”
  • Matas Ligeika – “Svetimi”
  • Melanija – “The offering”
  • Menulio Faze – “Dabar ir cia”
  • More – “Taip lengvai”
  • Noy – “Stand up”
  • Nøra Blu – “Hold my own”
  • Patricija Lušcynska – “Worth it”
  • Paulè – “Sako”
  • Rug!le – “Ikona Žemaite”
  • Selene Ice – “Nessuno”
  • SHWR – “Contact”
  • Siga – “Noriu jo”
  • The Ditties – “Mambo”
  • Theyla LeRoy – “Oblivion”
  • Thomas G – “One night lover”
  • Valdas Lacko – “Pabandom”
  • Vilnius Voices – “Grišim”
  • I startfeltet findes flere gengangere fra tidligere nationale finaler. Således finder vi Lolita Zero, Shower og Lion Ceccah der blev nummer to i konkurrencerne i henholdsvis 2022, 2024 og 2025, der er tilbage i konkurrencen i år.

    Af andre gengangere kan nævnes Aisté Pilvelyté, der har deltaget i Eurovizija.lt ikke mindre end tolv gange tidligere; første gang tilbage i 1999. Som hun selv siger: "Uanset hvor gammel jeg bliver, 50, 60 eller 93 – så vil jeg deltage i Eurovision". Bliver det alle gode gange tretten for 46-årige Aisté?

    Desuden nikkes der genkendende til f.eks. Thomas G, Noy, Hansanova, Il Senso og Black Biceps.

    Læs også: LRT lancerer Eurovizija.lt 2026 med finale fredag 27. februar

    Flere ændringer i formatet blev annonceret tidligere i august. Der er blevet introduceret en wildcard-runde for alle kunstnere, der ender på tredjepladsen i deres semifinale. Publikum vil kunne stemme online én gang på den kunstner, de ønsker at se i finalen, og den kunstner med det højeste antal stemmer sikrer sig en plads i finalen.

    Derudover er superfinalen blevet skrottet. I stedet vil Litauens repræsentant for Eurovision 2026 blive valgt i én runde, hvor jury- og offentlighedens afstemninger kombineres. For første gang vil onlineafstemning blive brugt under alle liveshows, mens telefonafstemning er blevet fjernet.

    Litauen i Eurovision Song Contest

    Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 24 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners').

    Siden semifinalerne blev indført i 2004 er det lykkedes for Litauen at komme i finalen 14 ud af 21 gange. Senest blev det lidt overraskende til en 16. plads i finalen i Basel til gruppen Katarsis og sangen 'Tavo Akys'.

    Se alle Litauens bidrag gennem tiderne her...



    Links: Litauen

    Opdateret d. 27.11.2025