Hvem skal efterfølge Lucio Corsi som Italiens Eurovision artist?
De etablerede artister, der er udvalgt til at deltage i Festival di Sanremo 2026, vil blive annonceret i eftermiddag. Offentliggørelsen finder sted på TG1 på Rai 1 fra kl. 13:30. I alt tredive kunstnere vil blive annonceret af Carlo Conti i eftermiddag. Som det har været tilfældet i tidligere år, vil vinderen af Festival della canzone italiana, eller bare Sanremo Festival, blive tilbudt at deltage i Eurovision Song Contest. Hvis vinderen afviser at deltage i Eurovision, vil pladsen blive tilbudt til den sang der opnår andenpladsen i Sanremo Festival - og så fremdeles. Læs også: RAI indbyder til Sanremo Festival finale 28. februar 2026
Italiens bidrag findes traditionen tro via Sanremo Festival, der i 2026 afholdes i Teatro Ariston i Sanremo den 24.-28. februar med Carlo Conti som gennemgående vært. Før afsløringen af de 30 artister - oprindelig var planen at 26 bidrag skulle deltage - har det svirret med rygter om deltagende kunstnere. Bland disse er flere tidligere vindere af konkurrencen, som f.eks. Diodato, Blanco, Angelina Mango og Ermal Meta. Tidligere i år vandt Olly Sanremo-festivalen, men han valgte ikke at deltage i Eurovision Song Contest. I stedet gik pladsen til Lucio Corsi, der opnåede en femteplads i Basel med sangen Volevo essere un duro.
Links: Italien Opdateret d. 30.11.2025 | ||||||||||