Eurovision Song Contest 2026 - NYHEDER
Sanremo Festival 2026 afholdes traditionen tro i Teatro Ariston. Foto: RAI

Hvem skal efterfølge Lucio Corsi som Italiens Eurovision artist?
RAI har i dag sat navn på deltagerne i Sanremo Festival 2026


Dato: 30. november 2025
Kilde: eurovoix.com | Foto: EBU
Søndag eftermiddag afslørede Carlo Conti hvilke artister der skal dyste i næste års udgave af Festival della canzone italiana, der afvikles i februar måned.

De etablerede artister, der er udvalgt til at deltage i hovedkonkurrencen i Festival di Sanremo 2026, blev annonceret søndag eftermiddag. Offentliggørelsen fandt sted under TG1's nyhedsbulletin på Rai 1 fra kl. 13:30, hvor Carlo Conti, kunstnerisk leder af Sanremo Musikfestival 2026, afslørede navnene på de tredive deltagende kunstnere, der skal konkurrere om den prestigefyldte "Guldløve"-pris.

Arisa
Bambole di pezza
Chiello
Dargen D'Amico
Ditonellapiaga
Eddie Brock
Elettra Lamborghini
Enrico Nigiotti
Ermal Meta
Fedez & Masini
Francesco Renga
Fulminacci
J-Ax
LDA & Aka 7even
Leo Gassmann
Levante
Luchè
Malika Ayane
Mara Sattei
Maria Antonietta & Colombre
Michele Bravi
Nayt
Patty Pravo
Raf
Sal Da Vinci
Samurai Jay
Sayf
Serena Brancale
Tommaso Paradiso
Tredici Pietro

Blandt deltagerne er Ermal Meta, der repræsenterede Italien ved Eurovision Song Contest 2018 sammen med Fabrizio Moro. De blev nummer fem med sangen 'Non mi avete fatto niente'.

Som det har været tilfældet i tidligere år, vil vinderen af Sanremo Festival blive tilbudt at deltage i Eurovision Song Contest. Hvis vinderen afviser at deltage i Eurovision, vil pladsen blive tilbudt til den sang der opnår andenpladsen i Sanremo Festival - og så fremdeles.

Tidligere i år vandt Olly den seneste udgave af Sanremo-festivalen, men han valgte ikke at deltage i Eurovision Song Contest. I stedet gik pladsen til Lucio Corsi, der opnåede en femteplads i Basel med sangen Volevo essere un duro.

Læs også: Hvem skal efterfølge Lucio Corsi som Italiens Eurovision artist?

Corlo Conti afslørede de 30 udvalgte artister. Foto: RAI

Sanremo Festival 2026 afholdes traditionen tro i Teatro Ariston i Sanremo. Det sker den 24.-28. februar med Carlo Conti som gennemgående vært.

Italien i Eurovision Song Contest

Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 50 gange siden deres debut i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta), i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.

Ligesom Danmark holdt Italien sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.

Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de endt i top-10 tolv ud af fjorten gange. Senest blev Lucio Corsi nummer fem i Basel med sangen Volevo essere un duro.

Se alle Italiens bidrag gennem tiderne her...



Links: Italien

Opdateret d. 30.11.2025